Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Endurance Race

Ny kontrakt sikrer flere løb til dansk racertalent

Endurance 
01/04/16 

Det danske motorsportstalent Nicolaj Møller Madsen har tegnet kontrakt med Porsche-temaet PROsport Performance om fem langdistanceløb i april og maj. Kontrakten bringer samtidig stortalentet tættere på drømmen om at køre Le Mans til næste år
 

Kalenderen er ved at blive fyldt godt op for det måske mest lovende talent i dansk motorsport. Nicolaj Møller Madsen, der i februar skrev kontrakt med Audi-teamet, Phoenix Racing, om at køre Europas største GT3-serie, har nu fået papir på en række nye løb, der giver flere kilometer i foden til den 22-årige fynbo.


Dette er Porschen som Nicolaj skal køre de 5 løb i!

Han skal i løbet af 2016 køre en Porsche GT4 Clubsport i Tyskland største langdistanceserie, VLN-serien, for PROsport Performance, der arbejder tæt sammen med hans nuværende team.

– Jeg er helt utrolig glad dette er en kæmpe mulighed for få endnu mere erfaring i år. Især ser jeg frem til muligheden for at køre flere løb over lange distancer, som er den perfekte forberedelse mod mit Le Mans-mål til næste sommer, siger Nicolaj Møller Madsen

24 timer på legendarisk racerbane
Det vigtigste kryds i racertalentets nye kalender bliver 26-29 maj, hvor han med den nye aftale skal deltage i det legendariske ADAC Zurich 24-hour race på verdens længste racerbane Nürburgring i Tyskland. I alt 180 biler skal igennem de over 170 sving på den 25 km lange bane i 24 timer, og der forventes over 250.000 tilskuere.

– Jeg glæder mig helt vildt! Jeg var med som gæst hos Audi sidste år, og det er vildeste og hårdeste løb. Så det er en stor drøm at få muligheden for at køre det løb, fortæller Nicolaj Møller Madsen.

To fynboer gjorde det hele muligt
Nicolaj Møller Madsen skiller sig markant ud fra andre racerkørere, da han ikke kommer fra en familie, der har mulighed for at finansiere karrieren. Derfor har han brugt meget tid og energi de sidste mange år på at opbygge et stort erhvervs- og sponsornetværk.

Det arbejde har nu båret frugt, for den nye aftale er kommet i stand ved hjælpe af to af den unge racerkørers lokale fynske sponsorer, Bjørn Smidt og René Larsen valgte begge at slå til, da den unge racerkører fik muligheden fra Porsche.

– For mig har det været en helt naturlig forlængelse af det samarbejde, Nicolaj og jeg har haft gennem snart 5 år, at vi også har fået løst opgaven med at få Nicolaj ud at køre Porsche i år. Opgaven for Porsche ligger helt i tråd med den karriereplan, Nicolaj har lagt for at komme til at køre Le Mans i 2017, fortæller Bjørn Smidt. De to sponsorer ser perspektiver i den ny aftale, og er meget tilfredse med samarbejdet med den unge fynske racerkører.

– Jeg har fulgt Nicolajs karriere de sidste par år og har deltaget i en del arrangementer, som jeg både har fået stort udbytte og fornøjelse ud af. Så der var ikke langt fra tanke til handling, da jeg hørte Nicolaj havde fået et godt tilbud fra Porsche. Det er fantastisk, at vi har fået det til at lykkedes, siger René Larsen.

Det første løb i den nye Porsche bliver i weekenden, hvor Nicolaj Møller Madsen skal køre første afdeling af VLN-mesterskabet. Der er 180 biler tilmeldt til 4-timers løbet, der køres lørdag d. 2. april. Samtidig giver det Nicolaj Møller Madsen en A-licens, der giver ham mulighed for at køre et 6-timers løb med Phoenix Racing i Audi R8 på Nürburgring i september.


Til venstre ses Nicolajs AUDI til den kommende sæson.

Kalenderen derefter:
1-2 april – VLN1 4timers løb
15-16 april – Quali Race 24h 6timers løb
29-30 april – VLN2 4timers løb
13-14 maj – VLN3 4timers løb
26-29 maj – 24timers løb

Nicolaj Møller Madsen


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  •