Christina Nielsens nye Ferrari på Pole Position |
SportsCar Championship 18/03/16
|
|
Christina Nielsens amerikanske holdkammerat Jeff Segal kvalificerede Scuderia Corsas nye Ferrari 488 GT3 på Pole Position i GTD klassen, da kvalifikationen til den 64. udgave af 12 Hours of Sebring blev afviklet fredag eftermiddag lokal tid.
|
|
Det blev dermed den perfekte debut for den nye Ferrari med startnummer 63, som Christina Nielsen deler med Alessandro Balzan og Jeff Segal. Debuten for den nye Ferrari var imødeset med spænding, men indtil nu har debuten været problemfri. Alle træninger er afviklet efter planen og i kvalifikationen endte den altså med hurtigste tid i det stærke felt på 20 biler i GTD klassen.
”Det er jo fantastisk” sagde en glad Christina Nielsen efter kvalifikationen. ”At vi får pole position med den nye bil er jo den perfekte start. Det eneste, der er bekymrende, er at bilen har kørt uden problemer indtil nu, så nu håber vi ikke, at løbet byder på de første udfordringer. Pole position er selvfølgelig ikke det vigtigste i et 12 timers løb som Sebring, men til gengæld er der meget prestige i at starte forrest i sådan et legendarisk løb”.
(Foto: Jan Kaiser)
I GTD klassen var de 10 biler dækket af kun 8/10 sekund. Jan Magnussens Corvette starter løbet fra femtepladsen og Michael Christensens Porsche starter fra tiende position. I begge tilfælde blev bilerne kvalificeret af deres holdkammerater
I PC klassen starter David Heinemeier Hansson fra femte startposition.
Udover de fire danske deltagere i løbet, så er også Tom Kristensen til stede på Sebring. Den mest vindende Le Mans kører nogensinde holder også rekorden for flest sejre på Sebring og han blev fredag optaget i banens Hall of Fame.
Løbet starter lørdag kl. 15.40 dansk tid og kan følges live på imsa.com
www.christinanielsenracing.dk Jan Kaiser Læs mere om: Christina NielsenSebring19/03/16 - Sebring - SportsCar Championship |
|
| |