Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24H Series

Aftale med ARTTHEA SPORT

24H Series 
10/03/16 

Martin og Nanna Gøtsche deltager endnu engang sammen med det tyske ARTTEA SPORT, denne gang ved næste løb i 24H SERIES som denne gang er i Italien, på den flotte og udfordrende MUGELLO INTERNATIONAL CIRCUIT tæt på Firenze og Bologna.
 

Nanna og Martin har lavet aftale om at være en fast del af det tyske opsæt i 24H serien, indbefattet en god støtte fra to tyske virksomheder (Artthea.de & Optimumled.de) som hjælper godt til med det økonomiske. Vi er jo næste ved at blive helt tyske, men det er dog stadig mest engelsk der bliver talt imellem kørerne og mekanikerne i pitten.


Martin og Nanna har indgået aftale med Artthea Sport for hele løbsserien
(Foto: Rolf Windfeld)

Raceren som igen skal på banen, er teamets Porsche 991 GT3 America, som efter den kom retur fra Dubai den 25. februar, er blevet skilt helt ad, motoren sendt til Porschefabrikkerne for at blive renoveret og opdateret mens selve raceren gennemgår lige nu en opfriskning.

Den 16. marts møder hele teamet op nede i Mugello for at klargøre til løbet som køres den 18-19. marts.


Team Artthea Sport
(Foto: Petr Fryba)

Teamets kørere bliver endnu engang Klaus Werner (D), Jens Feucht (D), Nanna Gøtsche (DK) og Martin Gøtsche (DK), som efterhånden er den faste kørerbesætning på raceren. Bag kørerne står den ihærdige teamchef Michael Schwabe og hele hans hold af professionelle mekanikere og hjælpere.

Vi vil som altid bringe opdateringer på Motorsporten.dk under løbet.

TecKart Press
Steen Gøtsche


Læs mere om:
  • Martin Gøtsche
  • Nanna Gøtsche
  •