Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

Linnemann med fremme i nyt tiltag

Rallycross 
26/01/16 

Forrige søndag var en bred vifte af repræsentanter fra dansk motorsportselite samlet i Kolding Bed & Breakfast’s lokaler, i centrum af Kolding by. Her inspirerede og bevægede den erfarne TV journalist Claus Elgaard og iværksætteren Jan Jespersen; anført af den velrenommerede sportscoach Tommy Schröter - et tæt pakket konferencelokale af motiverede kursister i arbejdet og beherskelsen af sponsorsamarbejdet.
 

Linnemann Motorsport havde sendt repræsentanter afsted, for at deltage i Schröters event. Der var stor opbakning til arrangementet som var meldt udsolgt allerede en uge før selve kursusdagen. Formålet med deltagelsen var for mange, at man skulle åbne sindet og tage noget hjem, som for eftertiden skulle være udviklende for teamets strategi overfor sponsorer og samarbejdspartnere.

”Formålet med arrangementet var at udvide kørernes horisont, så de får øjnene op for at der er andre muligheder og vinkler på det at få et sponsorat.” udtaler motorsportscoach og primusmotor Tommy Schröter, og fortsætter: ”Det er at vi kunne være med til at sætte tanker i gang hos deltagerne, og de på den måde for eftertiden kan bryde deres gamle mønstre og dermed udvikle sig, således at sponsorarbejdet og det at samarbejde med sine hjælpere kræver lige så meget træning og hårdt arbejde, som det at kører en speedwaycykel eller racerbil.”


Anført af motorsportscoach Tommy Schröter, blev teamet trænet og vejledt i at arbejde med sponsorer og pressen
(Foto: Gripping Media)

I øjeblikket arbejdes der hårdt hjemme i værkstedet med at få klargjort begge Peugeot 208’ere til sæsonstarten på Montalegre-banen i Portugal den 15. april. Før dette, ligger der mange arbejdstimer forude for Ulrik Linnemann og teamets nye medlem, Daniel Nielsen. Som noget helt nyt til 2016-sæsonen, skal 2 identiske Super 1600 biler nemlig deltage i Rallycross-europamesterskabet under navnet Linnemann Motorsport. Daniel Nielsen vil deltage i en nybygget Peugeot 208 som er designet efter Ulrik Linnemanns succesfulde 2015 opskrift. Desværre er budgettet stadig ikke sikret til en fuld EM sæson for den talentfulde nordjyde, som efterhånden mærker presset på sine skuldre eftersom sæsonstarten rykker nærmere.

”Rollen som både teamchef og titelaspirant bliver meget udfordrende. Det er ingen hemmelighed at vi også har brug for al den hjælp udefra som vi kan få, ellers kan vores drømme ikke lykkes. Vi er derfor gået mere offensivt ind i kampen om de relativt få sponsorkroner der peger motorsportens vej i Danmark, og med lidt hjælp fra professionelle fagfolk tror jeg på det lykkes.” fortæller den nykårne viceeuropamester 2016 i Rallycross, Ulrik Linnemann.


En stolt Linnemann (tv) sammen med mentoren Petter Solberg (th) ved årets FIA pricegiving i Finland
(Foto: LinnemannRX.com)

Det har været enormt lærerigt for det etablerede Team Linnemann at deltage i kurset. På vejen mod topplaceringerne, vil der altid være en lang række udfordringer, hvilket desværre også tager pusten fra rigtig mange talentfulde racerkører. Tommy Schröter har sammen med Claus Elgaard og Jan Jespersen gjort meget ud af at motivere den enkelte racerkører til at finde deres egne veje: ”Vi har ingen håndgribelige svar til jer idag, desværre.” konkluderede Claus Elgaard og Tommy Schröter uddyber efterfølgende:
”Det er svært at vide hvad det er de hver især har taget med hjem fra i søndags. Men en af de vigtigste ting som jeg har kunnet forstå på de samtaler jeg har haft med deltagerne, er at de er blevet motiveret til at yde en ekstra indsats. Det er næsten det vigtigste.”

Som udfald af kurset har man alle deltagerne imellem oprettet en fælles netværkgruppe, hvor man på kryds og tværs kan vidensdele og sparre med sine kollegaer fra andre konkurrencer. Et tiltag som modtages med åbne arme af Linnemann Motorsport. ”Vi tror på, at vi sammen med vores kolleger i asfalt- og tohjulsrace kan gavne dansk motorsport ved at arbejde sammen om at motivere og lærer fra hinanden. Vi mener at man skal pege mindre i ryttergården, og i stedet blive bedre til at lade os inspirere af hinanden. Vi har allesammen hver vores individuelle behov når vi er ude i ilden, hvadend dette hedder Padborg Park eller Höljesbanen; men vi vil helt sikkert bruge netværksgruppen som sparringspartner i vores jagt på vores drømme.” udtaler stedfortræder Kim Lauritsen og han bakkes samtidigt op af chef Linnemann:
”Det vil betyde meget at få inspirationen fra andre, til selv at blive bedre. Jeg har haft meget svært ved at få hul på bylden og komme ind hos virksomheder med større muskler. Jeg har nu valgt en anderledes strategi i kampen om samarbejdsaftalerne, og disse vil jeg helt sikkert debattere i gruppen og dele ud af.”


En ny netværksgruppe skal sikre et fremtidigt samarbejde i toppen af dansk motorsport, i kampen om de eftertragtede sponsorkroner. Gruppen består allerede af en række spændende profiler i Nicolaj Kandborg, Morten Dons, Martin Andersen, Stefan Jusjong og Ulrik Linnemann.
(Foto: Gripping Media)

Det har været et udbytterigt kursus for Linnemann Motorsport, både fagligt og mentalt.
Vi går nu ind i de sidste forberedelser til den nye sæson med fornyet mod og inspiration, og den dybe sult efter succes i 2016 har fået nye bredder at vokse i. Vi vil altid være bedre som samarbejdspartner, og vi har nu værktøjerne til at arbejde endnu hårdere på at vedligeholde vores samarbejdsaftaler. Vi står snart klar med begge Peugeot’er, og ser frem til at vise dem frem for jer alle. Du kan bl.a. se EM sølvbilen ved Motorshow 2016 i MCH Herning fra den 4. - 7. februar.

Linnemann Motorsport


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann
  •