Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Stor dag for Micro Rally Cup

Rally 
17/01/16 

Torsdag d. 14. januar 2016, var Micro Rally Cup inviteret til at deltage i optagelserne til TV2’s underholdningsprogram ”Vi elsker biler”.
Optagelserne indgår i et tema om mikrobiler i Danmark og værterne er det populære par Anders Breinholt og Christian Grau.
 

Optagelserne foregik Roskilde Dyreskue plads, som ASK Hedeland v. Jan Thers havde været så venligt at få arrangeret for os.

Dagen startede jo med masser af sne, men det er jo Rally, så sne er jo = med sjov. På trods af at flere blev forsinket på dagen, gik vi i gang med en fantastisk dag hvor der blev lavet nogle fantastiske optagelser. Desuden blev der talt en masse Micro Rally Cup og Rally generelt.


Det var en stor dag for Micro Rally Cup
(Foto: Yokohama Danmark)

Værterne fik kørt i bilerne og gav klart udtryk for at de syntes at det var rigtigt sjovt og lærerrigt, samt en stor oplevelse, at prøve hvad en bil men 75HK reelt kan, når man får muligheden for at presse den.

Sjov note fra dagen, er at Anders Breinholt næsten ikke var til at få ud af bilen. Han syntes det var så sjovt, så han fik lov til at lege lidt mere i bilen på den store plads, hvor backstage normalt er for orange scene. Her blev der lavet udskridninger og trukket godt i håndbremsen og det fik det store smil frem for den populære mediemand.

Vi kender endnu ikke datoen for udsendelse af programmet omkring mikrobiler og Micro Rally Cup, men vi vil naturligvis, give besked om det, når dette offentliggøres.

En stor dag for Micro Rally Cup og dansk rally som vil give god og positiv omtale på en af Danmarks mest sete TV-kanaler.

En ekstra stor tak til:

ASK Hedeland v. Jan Thers for hjælp til lån af dyreskuepladsen og for åbning af klubhus så vi kunne få varmen til vores frokost. Jan var til stede hele dagen og gav en tiltrængt hjælpende hånd med alt det praktiske.

Peugeot Roskilde – Vejlebo & Winther - for lån af kassevogn, som blev brugt til omklædning og varmestue.

Jensen Rallysport og Magnussen Rallysport, for at tage en dag ud af Deres kalendere og stille biler og udstyr til rådighed på dagen.

Yokohama Danmark A/S
Kenneth Saust