Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Så er Christina Nielsens travle sæson i gang

SportsCar
Championship 

08/01/16 

Den danske racerkører Christina Nielsen har i dag startet sin travle sæson. Christina, der efter sidste års stærke sæson er med i afstemningen om at blive årets profil i dansk motorsport, starter sæsonen på den legendariske bane Daytona i Florida, USA. Over de næste tre dage afvikles den officielle test ”The Roar Before The Rolex 24” forud for 24 timers løbet på Daytona.
 

For Christina Nielsen er det ikke kun start på en ny sæson, men også starten på samarbejdet med hendes nye team Scuderia Corsa efter skiftet fra TRG Aston Martin Racing, hvor hun kørte sidste sæson. Hos Scuderia Corsa skal Christina køre i den nye Ferrari 488 sammen med italienske Alessandro Balzan. Den nye 488 er dog ikke helt klar og derfor køres Daytona i 458-modellen. På Daytona får de to kørere selskab af amerikanske Jeff Segal og tyske Robert Renauer.

Ved den officielle test deltager 54 biler fordelt på 4 klasser. GTD klassen, hvor Christina stiller til start, er den største klasse med hele 22 biler. Det bliver den første sæson i IMSA-serien hvor GTD klassen kører efter GT3 specifikationer og klassen har foruden Ferrari 488 også deltagelse af Aston Martin Vantage, Audi R8 LMS, BMW M6, Porsche 991 GT3 R, Dodge Viper og Lamborghini Huracán. Udover det stærke felt af biler, så er der i GTD klassen et stærkt felt af kørere med bl.a. tidligere Indycar og Formel 1 kørere. Og nuværende Formel 1 kører Sergio Perez skal køre på Daytona for TRG.

”Det er skønt at pausen endelig er overstået og jeg glæder mig til at sidde bag er rat igen!” fortæller Christina Nielsen fra Daytona. ”Jeg har ikke så meget erfaring med bilen eller teamet, så lige nu glæder jeg mig bare til, at lære dem bedre at kende og få kørt nogle kilometer. Bilen ser godt og velforberedt ud, så nu er det bare at få den på banen og komme igang. Den har bevist, den er stærk på Daytona, så det bliver spændende at arbejde og videreudvikle på det grundlag, som teamet allerede har skabt”.

24 timers løbet på Daytona afvikles den 30-31. Januar og er første afdeling af den amerikanske IMSA-serie, hvor Christina som nævnt kører for det amerikanske Ferrari team Scuderia Corsa. Christina Nielsen kører i Europa for det danske Ferrari team Formula Racing i den Europæiske Le Mans Serie samt 24 timers løbet Le Mans. Den sæson, hvor hun deler Ferrari med Mikkel Mac og Johnny Laursen, starter på Silverstone den 16. April.

www.christinanielsenracing.dk

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Daytona
  • 10/01/16 - Daytona - SportsCar Championship
  •