Historisk Rally Team Mejer på hjemmebane i DM 5 |
DM Rally 13/10/15
|
|
Lørdag den 17. oktober kl. 12.00 går starten på Bygholm Rally 2015 fra Bygholm Landbrugsskole og Kursuscenter ved Horsens.
Det er hjemmebane for Historisk Rally Team Mejer. Med start nr. 1 er Heino Mejer og Bo Mølgaard de første der bliver sendt ud på de snævre veje omkring Egebjerg, Nim og Østbirk. Kurt Mejer og Vagn Aage Hansen har fået tildelt start nr. 7, og vil dermed også være at finde i den forreste del af feltet. |
|
Glæder sig til de krævende specialstrækninger
Begge mandskaber glæder sig til at komme ud på de snævre og krævende specialstrækninger som den østjyske natur byder på.
Der er store udfordringer på både asfalt- og grusveje. De to fine gamle Volvo 242 Turbo bliver sat på prøve, og både Heino Mejer og Kurt Mejer satser på en plads på podiet i den historiske klasse. ”Vi kører jo motorløb for at vinde”, siger begge kørere samstemmende.
Heino Mejer (Foto: Sascha)
Heino Mejer vil veksle 2. plads til 1. plads.
Bygholm Rally er 5. afdeling af Dansk Mesterskab, samt finale i Mini Rally Syd turneringen.
Mini Rally Syd turneringen arrangeres i fællesskab, af fire klubber, og køres hen over sæsonen på Fyn og i Syd- og Sønderjylland.
I øjeblikket ligger Heino Mejer og Bo Mølgaard på en samlet 2. plads i Mini Rally Syd turneringens historiske klasse, kun 2 point efter Teil Hansen og Inger Skjærbæk fra Ørslev ved Slagelse. Bygholm Rally er finalen i turneringen. For at komme øverst på skamlen, skal der gerne køres en første plads hjem i klassen, hvis mandskabet selv skal bestemme pladsen på podiet. Andre placeringer kan dog også give en topplacering, men her er man så afhængig af de indbyrdes placeringer mandskaberne imellem.
Kurt Mejer (Foto: Sascha)
Mød en voldsom Volvo 242 Turbo på gågaden i Horsens
Dagen før Bygholm Rally 2015 vil det være muligt at se den ene af Historisk Rally Team Mejers fine Volvo 242 Turbo ved Kuben på gågaden i Horsens.
Fredag den 16. oktober mellem kl. 10 og 18 udstiller Horsens Automobil & Motor Sport nogle af de rallybiler der deltager i Bygholm Rally 2015. Klubben har blandt andet lånt en af Historisk Rally Team Mejers biler til udstillingen.
Kom til gratis underholdning på de små veje
Der vil i Bygholm Rally være rig mulighed for at se Historisk Rally Team Mejers biler i aktion på specialstrækningerne, når løbet lørdag den 17. oktober skydes i gang kl. 12.00 fra Bygholm Landbrugsskole og Kursuscenter.
Mellem kl. 8.00 og 12.00 er der mulighed for tilskuerne at se de to fine biler på servicepladsen ved Bygholm Landbrugsskole og Kursuscenter. Her udleveres der også oversigt over de specialstrækninger der køres lørdag eftermiddag. Kom og få et kig på de fine biler om formiddagen, og find ud af hvor du kan se teamets biler i aktion efter kl. 12.00.
Historisk Rally Team Mejer
Viggo Johansen
Læs mere om: Heino MejerKurt MejerHorsens17/10/15 - Horsens - DM Rally |
|
| |