Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Bedre end forventet af Nymark selv

Danish
Supertourisme
Turbo 

12/10/15 

I weekendens finaleløb på Padborg Park begyndte det hele meget lovende for Frederik Nymark og hele Nymark Racing. Det var muligt for Frederik Nymark at blive nummer tre i Supertourisme Turbo Mesterskabet
 

Kvalifikationen gik da også lige som håbet. Teamets opsætning på bilen sad lige i skabet og Frederik var hurtigst. Faktisk så hurtig at han kørte den hurtigste omgang, sat af en Supertouriske Turbo bil på Padborg Park. Det betød at han var sikret en plads, blandt de otte hurtigste i søndagens Super Pole.

I Super Polen skal de otte hurtigste fra kvalifikationen køre om de endelige startplaceringer i første løb. Det betyder at den der er hurtigst under Super Polen skal starte som nummer otte i første løb.


(Foto: Motorsporten.dk)

Frederik fik lavet en lille kørerfejl på sin flyvende omgang og mistede lidt tid. Det betød at han blev nummer syv ud af de otte. ”Det kostede mig måske de point jeg manglede for at blive nummer tre i mesterskabet” fortalte Frederik efter weekenden. Det positive var at han skulle starte fra plads nummer 2 ved søndagens første løb.

Da de røde lamper slukker og starten går, kommer den unge Frederik først ind i svinget for enden af langsiden. Derefter lagde han afstand til resten af feltet som kæmpede om pladserne fra nummer to og ned. På grund af en afkørsel som umiddelbart så ret voldsom ud, bliver løbet stoppet med rødt flag. Da oprydningen efter uheldet er færdig, bliver resten af feltet startet efter Safety car. Igen lykkedes der Frederik Nymark at trække lidt fra feltet og vinde løbet i sikker stil


(Foto: Motorsporten.dk)

Startplaceringerne til weekendens andet løb findes ved at vende de første otte fra resultatet i første løb. Derfor skal Frederik starte nede som nummer otte. Igen får Frederik en god start og er efter kort tid oppe som nummer fire. Der bliver kørt lidt hårdt i løbet. Frederik syntes det var et lidt rodet løb, selv om han i sidste ende bliver nummer seks.


(Foto: Motorsporten.dk)

Til weekendens finaleløb er startplaceringerne bestemt af resultaterne fra de to tidligere løb. Her skal Frederik så starte som nummer tre. Kort inde i løbet bliver der kørt tæt for enden af langsiden. Frederik bliver skubbet og han får selv skubbet til en konkurrent, som snurrer rundt.

Det betyder desværre at Frederik får tildelt hele to strafbaner. Det betyder at han desværre må lukke nogle konkurrenter forbi, mens han er ude i strafbanen. Selv om en anden konkurrent prøver hårdt at stjæle Frederiks femteplads lige inden målflaget, så slutter han som nummer fem.


(Foto: Motorsporten.dk)

”Da vi besluttede at køre DST i 2015 var vores mål at slutte i top 5. Nu er jeg nummer fire med få point op til nummer tre, så selv om jeg burde være skuffet, er det faktisk et rigtigt godt resultat” sagde Frederik efter weekendens finaleløb.

Nymark Racing har været glade, sure, skuffet, de har prøvet ting de aldrig har prøvet før! Men alle i Nymark Racing vil sige tak for en ny og fantastisk oplevelse i en helt ny motorsportsklasse i Danmark.

”Det er gået lidt op og ned i løbet af sæsonen og jeg vil gerne starte med at sige tak til mine konkurrenter i denne sæson. Vi har haft en sjov første sæson, hvor vi har kæmpet som vi gør i motorsport. ” Tak for en fed sæson og håber at se jer igen til næste år !

Frederik Nymark vil også godt sige tak til alle de folk i Nymark Racing som har stået bag ham i løbet af sæsonen. ”Jeg kan ikke forklare hvor taknemmelig jeg er for al deres hjælp og det mener jeg. Intet af det her havde kunnet lade sig gøre ude dem - TAK” sagde Frederik om sit team til undertegnede da sæsonen var slut.

Uden sponsorer kan intet lade sig gøre i motorsport og det ved Nymark Racing. Derfor vil både kører og resten af teamet sende en KÆMPE tak til det trofaste og solide hold af sponsorer som har støttet op omkring teamet i 2015, og på denne måde har kunne være med til at opnå årets flotte resultat. Nymark Racing takker for en god sæson. TAK for jeres støtte og vi ses igen til næste sæson !

Tiden står ikke stille for Nymark Racing og de er allerede i gang med at se frem til næste sæson, der efter planen skal blive endnu et år i Supertourisme klassen. Frederik vil dog også gerne have lagt et eller to langdistance løb ind i 2016 kalenderen.

Men lige nu er vi bare superglade for den støtte vi har fået i år - slutter Nymark Racing.

Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com

Selch

Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Padborg Park
  • 11/10/15 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo
  •