Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Endnu en debutant i superklassen

Danish
Supertourisme
Turbo 

08/10/15 

Under hjelmen gemmer der sig en ny kører i supertourisme-feltet i weekendens finale på Padborg Park. Det er Peter Lindgaard, der i sidste øjeblik er blevet fristet af den nye superklasse i dansk motorsport, og han bliver den 23. kører, der stiller op i Danish Supertourisme Turbo i den første sæson.
 

Peter Lindgaard har kørt rallycross og legend car, og han får chancen i den Tom Pedersen-ejede demonstrationsbil.

- Jeg ville gerne prøve at få noget asfalt under hjulene, men i forhold til, at jeg kørte i en Opel Corsa Super 1600 i rallycross, så var legend car ikke lige mig, men nu får jeg så chancen i en supertourisme-racer, og det glæder jeg mig til.


Peter Lindgaard i Legend Car
(Foto: Kirketerp)

Seks kørere har før finalen været med i en enkelt afdeling i DST-serien. Det er Emil Andersen, Patrick Egsgaard, Stephan Høyer, Nicolai Møller Madsen, Ulrich Andersen og Nicki Kristensen.

Det har vist sig vanskeligt at komme ind i feltet som debutant. Emil Andersen fra Haderslev er den, der har gjort det bedst. Selv om han altså kun har været med i én afdeling, hvor han afløste Henrik Lundgaard i Perfection Racing, så ligger han nr. 17 med 47 points.

Jesper Egebart debuterede først i femte afdeling, men har ikke siden sluppet rattet og er stadig med, og han viste med det samme, at han kan køre hurtigt, og hvis han kommer med fra start i næste sæson, vil han kunne være med i kampen om mesterskabet.


Jesper Egebart
(Foto: motorsporten.dk)

Peter Lindgaards ambitioner er mindre i weekenden. Ikke mindst fordi han tilbragte onsdagen på Padborg Park bag duggede ruder i et regnvejr, der gjorde det stort set umuligt at komme rundt på banen i den bil, han skal køre i.

- Derfor stiller jeg heller ikke op med de helt store forventninger. For mig handler det om at finde ud af, hvad supertourisme-raceren er for en bil, og hvem er det, jeg er oppe mod i et stærkt felt.

Peter Lindgaard får mulighed for at lære superraceren lidt bedre at kende ved lørdagens træning og i en tidtagning. Søndag køres superpole og tre heats.

Poul-Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Peter Lindgaard
  • Padborg Park
  • 11/10/15 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo
  •