Faktisk er der så meget fokus på hvad der sker udenfor banen, at sidste års kritik at selve det at køre et løb i Rusland, er blevet glemt. En blanding af, at det er gammelt nyt og at der faktisk sker mange spændende ting i sporten. Men for en god ordens skyld skal jeg da nok tage fat i den. Formel 1 burde aldrig blive kørt i Rusland. Sport og politik skal ikke blandes sammen, men det er kun i relativt velfungerende vestlige demokratier man har den tanke. Andre steder i verden er sport og politik i den grad blandet sammen. Sporten skal bruges til at skabe positiv opmærksomhed om et problematisk styre. For Putin er det her endnu en mulighed for at sole sig i den internationale spotlight han elsker så meget.

Men nok om det. Løbet bliver jo kørt alligevel, for pengene har altid ret - i al fald der hvor Bernie Ecclestone er involveret. De ting der stjæler fokus fra løbet er i øvrig netop Bernie Ecclestone selv, og et muligt køb/salg af Formel 1. Mere i direkte forbindelse med sporten er den evige saga om Lotus/Renault forholdet, og den ligeså lange saga om hvilke heste der skal drive Red Bull næste år. Potentielt set risikerer vi stadig at miste seks biler til næste sæson. Hvilket vil betyde at flere hold skal stille med tre biler.

Egentlig er er ikke noget nyt i forhold til Lotus og Red Bull/Toro Rosso. Et lille pip angående Den røde tyr er, at løsningen for dem måske hedder Renault. Renault har ellers sagt at de ikke vil være motorleverandør længere - enten forlader de sporten eller også får de deres eget team. Men de har også sagt, at de selvfølgelig vil honorere eksisterende kontrakter. Red Bull har godt nok bedt om at komme ud af den kontrakt de har med Renault, men rygterne går på, at forhandlingerne om ophævelse af kontrakten stadig er i gang - altså at kontrakten sådan set stadig eksisterer.

Om Lotus er der endnu mindre nyt. I Rusland er teamets folk angiveligt igen blevet låst ude fra deres hospitality område. I Japan måtte teamets mekanikere og kørere leve af almisser fra andre teams. Det kunne se ud som om det sker igen i Rusland.

Om udsigten til teams med tre biler, kan der sige både for og imod. Toto Wolff fra Mercedes har sagt at han er positiv. Men i en verden hvor konkurrencen internt på holdene ikke er for stor - og hvor ligheden mellem holdene er stor, kunne det skabe en fare for mere udvidet processionskørsel, end for mere spændende race.

Så er der sagen om salget af Formel 1. Det er selvfølgelig ikke sporten der er til salg, men alle de kommercielle rettigheder, og dermed alle indtægterne fra sporten. De blev en gang lejet ud af FIA til Bernie Ecclestone for 100 års periode. Ecclestone solgte dem så videre til CVC. Det er en moderne kapitalfond, der har købt Formel 1 for penge de ikke ejer, men har lånt andetsteds fra. Reelt set har man således købt Formel 1 for sportens egne penge. CVC vurderer nu at tiden er inde til for alvor at kapitalisere deres investering - altså at sælge lortet. Det vil sige at enten regner de med at prisen er så høj som den kan blive, eller også regner de med at muligheden for at tjene penge på sporten i fremtiden bliver mere begrænset.

Ifølge Bernie Ecclestone er der tre interesserede købere. Ikke at han selv regner med at skulle på pension. Ifølge rygterne, der altså stammer fra Ecclestone selv, har alle potentielle investorer spurgt om han vil blive i sin rolle. Alene det kunne tyde på at de potentielle investorer ikke er drevet af en stor kærlighed til sporten, men af et stort begær for penge. Og bevares, Ecclestone har været god til at gøre andre folk rige! Om der egentlig er tre interesserede købere er ikke til at vide. Ecclestone har aldrig været bleg for en lille løgn når der skal forhandles om penge.

Der er altså ingen garanti for at ny ejer vil mene at pengene skal fordeles anderledes end de bliver i dag. Specielt ikke hvis det betyder at de selv skal have en mindre del af kagen. Tværtimod vil det muligvis betyde at sporten skal generere endnu flere penge til de nye ejere for at betale for købet af sig selv. Omvendt har CVC's ejerskab ikke været nogen succes - de aner dybest set ikke hvad de har med at gøre, og med en forandring af ejerskabet er der altid i det mindste håbet om forandringer.

Endelig er der jo også selve løbet - det der på søndag, hvor de sejeste racere i verden skal trille rundt på et stykke underlødigt asfalt på en uspændende bane. Og så ender det med at Lewis Hamilton vinder. For at lave en parafrase over Gary Linekers udtalelse om fodbold - Formel 1 er en sport med tyve biler og et stykke asfalt og til sidst er det en tysk(bil/kører) der vinder.

Niki Lauda har på forhånd været ude at sige, at han frygter en gentagelse af løbet i Singapore, fordi banerne minder om hinanden - og det skulle ikke passe så godt til Mercedes bilen. Jeg er klar til et væddemål med Herr Lauda - hvis Mercedes ikke vinder sætter jeg 1% af min indkomst for oktober på højkant - mod at han sætter 1% af sin årsindkomst på højkant hvis de ikke vinder. På mig virker udtalelsen umiddelbart som et forsøg på at skaffe sig mere tv-tid end man havde sidst. Men selvfølgelig kan det være han har ret og Ferrari vinder i stedet for. For problemet med Formel 1 i øjeblikket er ikke at det kun er Mercedes der er i stand til at vinde. Problemet er også at Ferrari er det eneste hold der er i stand til vinde, når Mercedes kikser. Der er simpelthen så stor forskel mellem de enkelte hold at gode kampe skal man, som i Japan, uden for pointene for at finde.

Nico Rosberg insisterer på at VM kampen ikke er slut. Det så ellers sådan ud på vej gennem det første sving i Japan. Men hvis han virkelig mener at kampen fortsætter, så respekt for det. Men det ville måske være på sin plads at understrege udtalelsen med handling.

Det er dog lige før at selve løbet på søndag egentlig står i vejen for alt det, der er spændende i Formel 1 i øjeblikket! Nu skal man ikke tage fejl. Politik og penge har været vigtige ingredienser i sporten i en evighed eller to, men tidligere har det ikke på samme måde kunnet stjæle rampelyset fra selve sporten, for tidligere har man trods alt faktisk leveret et show, der var værd at se.

Martin Møller-Thomsen