Nürburgring - Kvalifikation |
Audi Sport TT Cup 26/09/15
|
|
Programmet på Nürburgring for i dag er allerede blevet rykket. Området omkring banen er igen præget af vejrguderne, som har tilsat tåge, som generer kørslerne indtil videre.
Audi TT Sport Cuppen har dog fået afviklet deres kvalifikation som tæller til både lørdagens og søndagens løb. |
|
Det er næstsidste runde for mange klasser i Tyskland og heriblandt Audi TT Sport Cuppen som har danske Nikolaj Møller Madsen blandt kørerne. Klassen var de første ude på banen i dag for at køre kvalifikation. Den 30 minutter lange session tæller som kvalifikation både til lørdagens og søndagens løb.
Emil Lindholm (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Til løbet senere i dag var det Emil Lindholm der sat hurtigste tid. Dobbeltvinderen fra Oschersleben, Jan Kisiel, tog sig af pole til søndagens løb. Jan Kisiel starter lørdagens løb som nummer 2 og har store chancer for at forsvare den samlede føring i klassen. Men nu skal løbene lige fuldføres først og fremmest og dernæst skal der points nok på kontoen.
Jan Kisiel (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Nikolaj Møller Madsen starter de to løb fra placeringer som henholdsvis nummer 6 og nummer 5. Nikolaj Møller Madsen er forsat med i kampen om den samlede sejr i denne nye klasse.
Nikolaj Møller Madsen (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Nürburgring27/09/15 - Nürburgring - Audi Sport TT Cup |
|
| |