Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Casper Elgaard: ”Chancen er der stadigvæk”

DTC 
25/09/15 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDen forsvarende DTC-mester er bagud på point før Yokohama DM-Finalen
I weekenden får en af de mest spændende og uforudsigelige sæsoner i AutoMester Danish Thundersport Championship sin afgørelse. Ved Yokohama DM-Finalen på FDM Jyllandsringen skal det afgøres, om årets mester bliver Dennis Lind, Roskilde, Jan Magnussen, Roskilde, eller Casper Elgaard, Risskov.
 

Sidstnævnte er regerende mester, men før weekendens løb indtager han andenpladsen.

”Jeg havde hellere ført med 11 point end at være 11 point bagud. Dennis er på den konto favorit, men chancen er der stadigvæk,” siger køreren.


Casper Elgaard skal – som her på billedet – ligge foran teamkammerat Dennis Lind, hvis han skal genvinde titlen i AutoMester Danish Thundersport Championship
(Foto: CN Photo)

”Det har været en meget speciel sæson, der er gået meget op og ned. Det starter med en frygtelig åbningsweekend og en dårlig efterfølgende weekend. Bare to top 3-resultater i seks løb fik mig til at føle, at mesterskabskampen var så langt væk, at den aldrig ville komme. Men så kom løbene på Padborg Park og ved Copenhagen Historic Grand Prix, hvor det vendte, og da vi havde kørt på Ring Djursland førte jeg mesterskabet. Men så faldt det hele til jorden på Jyllandsringen.”

Ved AutoPartner GP Danmark blev hans Ford Mustang smadret til ukendelighed, da den ramte et autoværn efter en duel med Jan Magnussen. Men halvanden uge senere var han klar til at genoptage kampen om AutoMester Danish Thundersport Championship.

”At kunne tage til Norge med en helt ny bil, som mekanikerne har bygget op, og stå med en chance for titlen her til finalen, ja, det er imponerende og viser, hvordan speciel sæsonen har været,” siger Casper Elgaard. ”Normalt ville jeg ikke mene, at jeg på baggrund at mine nulscorer ville kunne køre med om mesterskabet, men det er lykkes.”

Casper Elgaard ligger netto 11 point efter sin teamkammerat Dennis Lind – og netto 43 point foran Jan Magnussen. Og der er 75 point på spil ved Yokohama DM-Finalen.

”Som jeg ser det, skal Dennis og jeg sætte hinanden af, for at Jan får en chance i mesterskabet. Vi vil begge gøre alt, hvad vi kan for at vinde mesterskabet,” siger Casper Elgaard, som afviser teamordrer hos Massive Motorsport.

”Det kommer ikke til at ske. Vi skal ikke køre som idioter og sætte hinanden, men vi skal stadig køre om det og kæmpe om det på en fair måde.”

AutoMester Danish Thundersport Championship
FDM-DTC Motorsport A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 27/09/15 - Jyllandsringen - DTC
  •