Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Kurt Mejer ude i Tyskland – Heino Mejer inde i Danmark

Rally 
21/09/15 

Historisk Rally Team Mejer giver den gas i øjeblikket
I den forgangne weekend stillede Kurt Mejer, sammen med Vagn Aage Hansen op i Litermont Rally Saar 2015, som blev kørt med udgangspunkt i Lebach, Tyskland, tæt på den franske grænse.
I den kommede weekend stiller Heino Mejer, sammen med Bo Mølgaard op i Sydjysk Rally, som køres med udgangspunkt i Give.
 

Kurt Mejer skulle forsvare sin placering i West Euro Rally Cup
Da Kurt Mejer og Vagn Aage Hansen startede i Litermont Rallye, var det for forsvare den flotte generelle 2. plads som de før løbet havde i West Euro Rally Cup, og måske bytte den til en samlet 1. plads..

Levede ikke op til sit udsagn
Før Litermont Rallye udtalte Kurt Mejer, at der denne gang skulle maximum point med hjem fra Tyskland.
Da de første tre specialstrækninger var kørt fredag aften så det rigtigt godt ud for teamet. Der var en klar føring i WERC-mesterskabet, med stor afstand ned til nærmeste mesterskabskonkurrent. Desuden lå teamet på en flot samlet 18. plads i den aldrende Volvo 242 turbo.
Allerede på fredag aftens 4. specialstrækning var det slut på dette rally. På sidste tredje del af strækningen tabte bilen motorkraft. Teamet måtte trække sig ud af løbet med en ødelagt turbo. Dermed levede Kurt Mejer ikke op til sit udsagn, og måtte tage hjem uden point på kontoen...


Kurt Mejer i Litermont Rallye 2014
(Foto: Sascha)

Forsvarede trods alt sin 2. plads i West Euro Rallye Cop
Trods den uheldige udgang på Litermont Rally, lykkedes det at forsvare den samlede 2. plads i West Euro Rally Cup. WERC’s førende team led samme skæbne som Kurt Mejer, og måtte trække sig ud af løbet.
De var dog mere uheldige, da de gennemførte alle specialstrækninger, men ikke kom i mål. Dermed heller ingen point til dem i Litermont Rallye 2015. De to førende teams er så langt foran konkurrenterne, at den endelige kamp om mesterskabet kommer til at stå i Rally Denmark den 30. og 31. oktober i Ans. Her gives der dobbelt op på pointene, så en topplacering her afgør mesterskabet.

Heino Mejer deltager i Sydjysk Rally 2015
Når Sydjysk Rally, med udgangspunkt i Give, skydes i gang kl. 12.00 den 26. september er Heino Mejer og Bo Mølgaard på startlisten. Sydjysk Rally 2015 er 3. afdeling af Mini Rally Syd turneringen, 5. afdeling af DASU mesterskabet i historisk rally, samt 4. afdeling af DASU mesterskabet i mini rally. Der er mere end 60 teams til start, og konkurrencen i alle klasser er stor.


Heino Mejer gav den gas i Juelsminde Rally 2015
(Foto: rallypics.dk)

Ligger på en 2. plads i DASU mesterskabet i historisk rally
Efter at de første 4 afdelinger af DASU mesterskabet i historisk rally er kørt, ligger Heino Mejer og Bo Mølgaard på 2. pladsen i den samlede stilling, kun overgået at Teil Hansen og Inger Skjærbæk i en fin gammel Ford Escort RS 2000.

Skal hjem fra Give med maksimum point
Resultatet af Sydjysk Rally skulle gerne køres i hus med maksimumpoint i både historisk rally, DASU mini rally, samt i Mini Rally Syd turneringen. Maksimum point vil være et godt udgangspunkt for teamet som allerede er potentielle deltagere på podiet i den samlede stilling i alle tre mesterskaber, når sæsonen slutter senere på året.

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Heino Mejer
  • Kurt Mejer
  •