Classic Race Aarhus har støbt vejen til mere succes |
Classic Race Aarhus 18/09/15
|
|
Nordeuropas smukkeste racefestival har indgået en hovedsponsorkontrakt for de kommende to år med Aros Forsikring. |
|
Det er med stor glæde, at Classic Race Aarhus kan offentliggøre hovedsponsoren for de kommende to år. Aros Forsikring har valgt at fortsætte det gode samarbejde med Classic Race Aarhus frem til og med racefestivalen i 2017.
-Med den her særlige to-årige fælles aftale har vi lavet et solidt fundament for Classic Race Aarhus de kommende år. Det betyder, at vi kan fortsætte den meget positive udvikling Classic Race Aarhus har gennemgået siden starten, lyder det fra President Niels Brøchner.
Det to årige hovedsponsorat er en vigtig del af Classic Race Aarhus fremtidsstrategi der betyder at løbet i 2017, ifølge planen, vil tiltrække mindst 40.000 gæster. Racefestivalen der for længst har slået sig fast som landets største og bedste motorløb er også slået igennem på den internationale scene, og tiltrækker både kørere og publikum fra flere europæiske lande. I år fik sponsorerne stor synlighed blandt andet igennem TV2SPORT´s ni timer live-dækning af Classic Race Aarhus.
-For os er Classic Race Aarhus også en mulighed for at vise nye kunder hvem vi er og at mødes med de eksisterende under ganske særlige forhold. Aros Forsikring har bakket op om Classic Race Aarhus fra første gang, og vores loyalitet overfor dette familiearrangement skyldes ikke mindst et værdimæssigt fælleskab, oplyser administrerende direktør Morten Dissing fra Aros Forsikring
I alt er 250 sponsorer er hvert år med til at give publikum en helt særlig raceoplevelse i Aarhus.
Classic Race Aarhus Læs mere om: 29/05/16 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus |
|
| |