Telefonlinjerne mellem Red Bull Racing har især i år været mere end rødglødende. Det er udslaget af at Red Bull Racing ikke har den mindste fornemmelse af at Renault gør nok for at forbedre deres produkt. Red Bull Racing mener helt afgjort at Renaults motorer især i år under-præsterer samt ikke er driftsikre nok. Der har også været visse tweets om kølingsproblemer, men det er vel ligeså meget et Red Bull Racing problem?
(Foto: Getty Image/Red Bull Racing)
Red Bull Racing vil angiveligt søge at få ophævet kontrakten ved slutningen af sæsonen. Kontrakten løber ellers til og med udgangen af 2016. Men der spekuleres blandt flere medier i, om ikke at Red Bull Racing søger blandt nogen præstations- og resultatklausuler i kontrakten med Renault. Som de siger hos Red Bull Racing, så arbejdes der stadig på højtryk på at forbedre situationen, for der er stadig mange løb endnu. Men det er ikke billigt. Red Bull Racing har udover at betale for motorerne, tilsyneladende også betalt for en del af udviklingen af motorerne. Med det in mente, er det for så vidt logisk og også nødvendigt at Red Bull Racing reagerer som de gør, for nu er det blevet meget dyrt med de nye motorer.
(Foto: Getty Image/Red Bull Racing)
Men hvad så? Hvis Red Bull Racing får held med at komme ud af kontrakten, skal de hurtigst muligt finde en ny leverandør. Det er så godt som oplagt at de må kigge hos Mercedes, som vel er de eneste der kan levere en konkurrencedygtig motor. Ferrari kan ikke/vil ikke levere til ret mange andre. Mercedes har ikke lyst til at kommentere ret meget på rygterne. Men det er rygtedes at der måske er splittelse hos beslutningstagerne hos Mercedes. De følger ligesom alle andre de forskellige scenarier rundt i Formel 1 feltet. Det største problem for Mercedes om en mulig leverance til Red Bull Racing, er tilsyneladende dem selv. Den kontrakt der er med Williams teamet, er en særdeles vigtig en af slagsen for Williams som har en såkaldt 'premium' kontrakt. Den sikrer dem visse rettigheder. Disse rettigheder kan Mercedes så ikke sælge til Red Bull Racing.
Ydermere spekuleres det også i om Renault vil have deres eget team igen. Det er Lotus teamet der tidligere var ejet af - Renault - som nu igen igen har visse økonomiske problemer. Spørgsmålet er om Renault efter en eventuel overtagelse af Lotus teamet, vil begrænse mængden af motorer 'ud af huset'?
Læs mere om: Red Bull Racing |