Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Daniel Lundgaard blev sæsonens femte løbsvinder

Formel Ford - DK 
19/08/15 

Den tidligere gokartkører fik succes i sin blot anden Formel Ford-weekend
Formel Ford er ikke talenternes holdeplads. Her har talenterne nemlig så meget fart på, at man oplever de unge racerkørere vinde og tage et nyt skridt i deres videre udvikling. Det er der flere kørere, som har gjort, og ved klassens seneste afdeling på Sturup Raceway i det sydlige Sverige var der en ny kører, som trådte ind på scenen.
Det var Daniel Lundgaard, Hedensted.
 

Før sommerpausen stak han forsigtigt en tå i vandet med en lånebil for at prøve kræfter med Formel Ford-klassen. Og til talentklassens afdeling på Sturup Raceway sad han så bag rattet af Lundgaard Racings egen racerbil og slog til.


Daniel Lundgaard stod øverst på podiet foran mesterskabsførende Mathias Weinreich Smith (tv) og Kasper Larsen på Sturup Raceway
(Foto: Motorsporten.dk)

En sejr, en tredje- og en fjerdeplads blev det til for Daniel Lundgaard, der dermed kunne føje sit navn til listen over årets vindere. Som det femte, for årets sejrsliste omfatter også den forsvarende mester Frederik Schandorff, Rønde, hans lillebror Christian Schandorff, Kasper Larsen, Aalborg, og Mathias Weinreich Smith, Nibe.

Sidstnævnte var samlet set den store triumfator på Sturup Raceway.

Nordjyden førte i kampen om Danmarksmesterskabet før årets besøg i det svenske, og efter at han i det første løb var blevet slået af Daniel Lundgaard, satte han trumf på de to efterfølgende løb, som han vandt med ni og femten sekunders forspring. Men bag ham blev der kæmpet. Christian Schandorff, Daniel Lundgaard og Michael Christiansen, Kongerslev, kæmpede i andet løb hårdt og fordelte pladserne tre, fire og fem mellem sig indenfor et sølle sekund, mens Kasper Larsen, Nørresundby, og Daniel Lundgaard kæmpede om fordelingen af de to sidste podieplaceringer i andet heat.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Daniel Lundgaard
  • Sturup Raceway
  • 16/08/15 - Sturup Raceway - Formel Ford - DK
  •