På den teknisk svære Sturup Raceway kørte Frederik sig til en plads som nummer syv i kvalifikationen. Den tid var god nok til at komme med i Superpole søndag formiddag.
(Foto: Motorsporten.dk)
Det havde regnet om morgenen og da Superpole skulle til at starte kiggede solen frem. Sturup Raceway’s asfalt er kendt for at tørre hurtigt op og det kom til at spille ind på placeringerne. Frederik Nymark skulle køre som anden bil ud af de otte som deltager i Superpole.
Efter Frederik havde kørt sin omgang stod det klart hvor hurtigt banen tørrede op. Han kunne især mærke det på sin sidste omgang. Det første han sagde til teamet da han kom ud af bilen var, at den bil der kørte sidst ud ville sætte den hurtigste tid.
(Foto: Motorsporten.dk)
Forholdene i Superpole havde dog den ene fordel at Frederiks tid betød at han skulle starte som nummer et i første løb, da man vender de otte biler som er med i Superpole.
Første løb starter med rullestart og da de røde lamper slukkede, havde de bagved kørende lige en smule mere fart på og Frederik tabte nogle placeringer allerede i første sving. Han havde farten i bilen og kom ind på en flot femteplads.
(Foto: Motorsporten.dk)
I andet løb skulle den unge racerkører starte som nummer fire. Han fik en god start og havde farten til at følge med helt oppe foran. Midt i løbet bliver Frederik igen ramt af en konkurrent og skrider af banen. Han kommer dog hurtig på asfalten igen og slutter løbet som nummer seks.
Med endnu en påkørsel betød det at Frederik er blevet påkørt og skubbet af banen i samtlige af årets løbsweekender. Nu var det dog blevet for meget Nymark Racing og teamet indgav en protest mod den konkurrent som havde ramt Frederik. Og det var noget meget nyt for Nymark Racing.
(Foto: Motorsporten.dk)
”I de 20 år jeg har været i motorsport, både som kører og teamchef, er det første gang jeg har indgivet protest mod en konkurrent, så det er en ny oplevelse for mig og hele teamet” fortalte teamchef Flemming Nymark efter episoden.
Selv om protestsagen ikke var afgjort, valgte man at sætte dagens sidste løb i gang. Her startede Frederik som nummer syv og kæmpede sig en placering frem og sluttede på en pointgivende sjetteplads.
(Foto: Motorsporten.dk)
Efter sidste løb gik der lang tid med at vente ved dommertårnet, for at få svaret på teamets protest. Det trak en del ud, da flere af de andre konkurrenter også havde lagt protester for forskellige ting.
I mellemtiden kunne teamet gøre lidt status over weekenden som helhed. En ting stod klart allerede om lørdagen, banen var hårdere ved dækkene end forventet og weekenden havde derfor været ekstra hård ved dækbudgettet for det lille team.
”Selv om jeg igen blev kørt af, så er jeg faktisk fuldt tilfreds med weekenden. På trods af mit uheld har jeg fået nogle gode point. Banen er jo også rigtig sjov at køre på, selv om den både er teknisk udfordrende og svær at overhale på” fortalte Frederik Nymark i ventetiden.
Protestsagen faldt ud til Nymarks Racings fordel og det betyder at den konkurrent som ramte Frederik, vil blive sat fire placeringer tilbage efter kvalifikationen til næste løb. Selv om det ikke var den helt optimale weekend for Frederik Nymark, fik han dog point nok til at indtage fjedrepladsen i Supertourisme mesterskabet.
Trods alt vil teamet gerne takke de andre teams for et godt race og en hyggelig weekend i det svenske.
Samtidig vil teamet også lige minde sine trofaste sponsorer om at komme med en hurtig tilbagemelding med hensyn deltagelse i aftenløbet på Padborg Park lørdag den 12. september.
Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com
Læs mere om: Frederik NymarkNymark RacingSturup Raceway16/08/15 - Sturup Raceway - Danish Supertourisme Turbo |