Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC GT Masters

Nürburgring - kvalifikation

ADAC GT
Masters 

15/08/15 

Dobbelt pole til Klaus Bachler og Martin Ragginger
Klaus Bachler sikrede sig poleposition til lørdagens løb for GW IT Team Schütz Motorsport. Og ikke nok med det. Medkøreren Martin Ragginger gjorde det samme i kvalifikationen til søndagens løb.
I begge tilfælde er det foran de førende i den samlede stilling Luca Ludwig og Sebastian Asch.
 

Kampen om poleposition i dagens kvalifikationskørsel blev en hård affære. Hele 5 bilmærker kæmpede om placeringen. I de allersidste minutter lykkedes det for Martin Ragginger efter en tæt kamp med Sebastian Asch at erobre poleposition. Kun 0,034 sek. skilte de to konkurrenter.


Bilen med Klaus Bachler og Martin Ragginger
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

2 stk. Bentley Continental GT3 udgør anden startrække til lørdagens løb. Clemens Smid førte an i den duel med Luca Stolz. Tredje startrække udgøres af en Corvette og en Audi R8.

Nicki Thiim og hans medkører i ADAC GT Masters serien, Jordan Lee Pepper, blev nummer 13 i kvalifikationen til første løb.


Nicki Thiim
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Der var en gedigen overraskelse på vej i den anden kvalifikation. Den til søndagens løb. Philip Geipel i Audi R8 førte længe, endda så længe at alle troede at der var en overraskelse af de store på vej. Dog ville Klaus Bachler det anderledes, for med kun 3 minutter tilbage, kørte han en hurtigere tid. Det blev dermed til dobbelt pole til GW IT Team Schütz Motorsport teamet.

Det er første gang at Philip Geipel starter i første række, men han skal passe på, for i søndagens løb starter Nicki Thiim på tredjepladsen ligesom Fabian Hamprecht i Bentley er med i anden startrække også. Tredje startrække er orange idet begge biler - Audi R8 - kommer fra kfzteile24 MS RACING.

Efter kvalifikationen blev der lavet om på startrækkefølgen. Bilen som Luca Ludwig og Sebastian Asch kører i, Mercedes SLS GT3, blev vejet og fundet for let. Det drejer sig om 1,5 kg. Straffen var at starte bagerst i begge løb.

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Nürburgring
  • 16/08/15 - Nürburgring - ADAC GT Masters
  •