Steven deltog i DM løbet på Assen banen og var forhindret i deltagelse i første afdeling af DM på Jyllandsringen, hvorfor han virkelig har noget at indhente på point kontoen.
Steven Tirsgaard (Foto: Marcel Renders)
Simon Tirsgaard deltager for første gang i DM 2015 i Superbike klassen på sin BMW S 1000 RR. Det bliver rigtig spændende, idet Simons racer er i Superstock 1000 trim, mens flere af konkurrenterne kører på Superbike maskiner, hvor det er tilladt at optimere maskinerne både på motor- og elektroniksiden.
Simon har lige deltaget i en afdeling af IDM serien i Superstock 1000 klassen på Assen banen i Holland under meget varme forhold, hvor asfalttemperaturen var helt oppe på 50 grader i solen. Det gav kørerne nogle udfordringer med hensyn til holdbarhed på dæk under hele løbet over 68 kilometer.
Simon Tirsgaard (Foto: FotoTom)
Simon endte på 18. pladsen i første løb og som nr. 17 i løb nr. 2. Han forbedrede sine tider undervejs i tidtagningerne og løbene for til sidst at sætte en tid på 1.41,0 i løb. Målet var at komme ind i pointene, men han endte lige netop udenfor 15. pladsen som den sidste placering, hvor der gives point.
Til DM på Ring Djursland kører Superbike og Supersport sammen i løbene og tidtagningen. Tidtagning køres lørdag kl. 11.10 og løb kl. 14.05. Søndagens løb køres kl. 11.05.
Det er 50 års jubilæumsløb på Ring Djursland, der afvikles sammen med bilklasser bl.a. DTC – Special Saloon – 1600 Challenge m.fl.
Følg os på Facebook under https://www.facebook.com/Tirsgaardracing
Tirsgaard Racing
Læs mere om: Simon TirsgaardSteven TirsgaardRing Djursland |