Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Audi Sport TT Cup

Nicolaj Møller Madsen forsvarede førstepladsen

Audi Sport TT Cup 
04/08/15 

Det fynske racertalent Nicolaj Møller Madsen er stadig samlet nummer ét i Audi Sport TT Cup efter weekendens tredje runde i Østrig. Nicolaj Møller Madsen sluttede som tre'er i lørdagens løb, mens søndagens regnfulde løb blev neutraliseret efter et uheld der implicerede seks kørere der betød, at Nicolaj Møller Madsen sluttede på en fjerdeplads.
 

Under søndagens løb var der så meget vand på banen, at løbet blev kørt med safetycar de første fire omgange. Efter blot et sving skete der dog et stort uheld med seks biler impliceret og en bil brød i brand. Løbet blev stoppet og bilernes startplacering blev også løbets resultat.

- Alt i alt har det været en super weekend. Jeg kørte en god kvalifikation, men burde dog have haft mere ud af lørdagens løb end en trejdeplads. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke får lov til at køre løbet færdig søndag, men lige nu er det vigtigste, at de seks kørere, der var impliceret, er okay. Det er en kæmpe lettelse, at Audi Sport har bygget en så stærk bil, at alle kørere ser ud til at slippe mere eller mindre uskadt fra så stort et uheld, siger Nicolaj Møller Madsen, der dog glæder sig over sin fortsatte førsteplads i Audi Sport TT Cup.


(Foto: Audi Motorsport)

- Jeg fører stadig mesterskabet med 12 point, så det er selvfølgelig dejligt at læse stillingen. Vi har lært en masse i den her weekend i Østrig, og nu skal jeg hjem og arbejde koncentreret hen imod næste løb på Oschersleben, siger Nicolaj Møller Madsen og sender en stor tak afsted.

- Jeg vil gerne sende en stor tak til alle mine fantastiske sponsorer og alle der gør projektet muligt. Audi Sport Danmark og ikke mindst alle de mennesker, der sidder hjemme og støtter mig og følger med på live streamingen fra mine løb. Det er simpelthen fantastisk, slutter Nicolaj Møller Madsen.

Efter tredje raceweekend af Audi Sport TT Cup fører 22-årige Nicolaj Møller Madsen den samlede stilling med 111 point, efterfulgt af Jan Kisiel med 99 point og Dennis Marschall med 87,5 point.

Det næste løb i Audi Sport TT Cup afholdes på Motorsport Arena Oschersleben i Tyskland, den 11. 12. og 13. september.

nicolaj.eu


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Red Bull Ring
  • 02/08/15 - Red Bull Ring - Audi Sport TT Cup
  •