Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

WSK

Night Edition på Adria

WSK 
21/07/15 

Faderen og sønnen tog til Italien i deres kassebil og et ekstrem stramt budget
Lørdag den 27. juni var kassebilen pakket med gokart, udstyr og mad til en uge. Otte sponsorer havde givet deres, så nu kunne turen gå mod Italien. Mikkel og Lucas, aka Fræs var klar, de skulle ned at køre WSK Night edition.
 

WSK - World Series Karting er det største inde for gokart internationalt. Fræs har også tidligere på året været i Italien for at køre WSK. Forventningerne var ikke skyhøje, men det skulle vise sig, at der ikke var nogle grund til bekymring.

De første par dage i Italien blev brugt på ren afslapning. Mikkel og Fræs havde fundet en campingplads med kæmpe pool og lige ned til stranden. Onsdag og torsdag var rene træningsdage. Det var første gang, at de var på denne bane, men tiderne var bestemt ikke dårlige.

Fredag bestod af en træning, tidstagning og to eliminationsheat. I den klasse Fræs kørte i, blev de delt op i fire grupper - a, b, c, og d. Fræs kom i gruppe c. I tidtagningen blev han P2 i hans gruppe og sammenlagt i hans klasse blev han P11.

I det første eliminationsheat kørte gruppe c mod gruppe d, og Fræs startede P5. Han kom ind på P4, og hans præsentation i heatet viste, at han kunne så meget mere og nå længere op end blot en P4. Men da én af dem, der kom foran Fræs får en straf på 10 sek. ender Fræs med at komme på en P3. I det andet eliminationsheat som er mod gruppe a, starter Fræs P6. Han får en rigtig god start og ender på en flot P4. Han ender også med at være den anden hurtigste i heatet og være den hurtigste i 1. sektor

Lørdagen bestod af det tredje eliminationsheat samt pre-finaler og finale. I det tredje eliminationsheat startede Fræs P6, og endte på P6. Kampen var hård, og med en bane der var 50 grader varm, var heatet ikke en dans på røde roser.

I pre-finalen startede han P4, og endte på en så flot P3, og endda med heatets hurtigste tid! Vi sad stolte herhjemme i Danmark. Mikkel og de andre danskere nede i Italien var bestemt også stolte.

Finalen blev kørt kl. 22:30. Fræs skulle starte P6. Som tidligere skrevet, var deres forventninger ikke store, da de kørte hjemmefra, så det var udover alle forventninger, at han i finalen skulle starte på P6. Starten går og Fræs havde lidt svært ved at få gokarten til at tage gassen efter, at de alle sammen var blevet præsenterede på start griden. Da der ingen opvarmningsomgange var, kommer Fræs først på sin plads lige før banens sving, hvor starten går.

Han kom fint af sted - dog som P8 efter 1. sving, men avancerede dog hurtig til P6. Efter første omgang pressede han sig på P5 og overhalede P5, men der skulle stadig en omgang mere til før Fræs fik ham rystet af, og kunne sætte jagten ind på P4. Næste omgang passerede han ham, der lå P4, og Fræs er nu P4. P3 blev jagtet - Fræs kvitterede med hurtigste tid i sektor 1, og hurtigste bane omgangstid i løbet. P3 blev hårdt presset af Fræs. På fjerde omgang lykkedes det for Fræs at overhale ham på P3. Men Fræs når desværre ikke længere i dette race, som han ellers havde i hans hule hånd. Han når lige ud på langsiden, så begyndte han at tabe fart og P4 kørte forbi sammen med resten af feltet forbi ham. Her skriver Mikkel på Facebook: ”Snøft snøft… Aldrig har jeg været så ked af det, så stærkt som den knægt kørte, og så mod verdens bedste gokartkører, som bare ikke har noget budget. Her kommer vi med vores lille kassebil og en lille fyr, som ikke har nogen relation til motorsporten. Han viste de helt store drenge, at det ikke kun er penge der skal til.... Jeg er som far så skide stolt over den kæmpe oplevelse, han har givet mig.”

Årsagen til han ikke gennemførte finalen skriver Mikkel også på Facebook: ”Vi bliver informeret om, at Team Fræs og én anden kører i feltet skulle skifte deres karburatorer ud inden finalen, selvom deres karburatorer havde været til tjek tidligere. Vi fik dog lov til at flytte alle vores dyser og sager over i WSK's karburatorhus.

Her kommer det så... Jeg har ikke min vanlige spændebåndsskruetrækker med op i parc fermé, hvor det skal forgå, jeg har kun en almindelig skruetrækker med, og skal så spænde den lidt skråt på... Har man gjort mange gange før, men lige denne her gang får den lige lidt ekstra, den skal jo nødig falde af... Men hvad sker der? Jo LORTET falder af, det gummi man spænder omkring bliver så varmt og blødt, at den popper karburatoren af. Fræs ser det med det samme, men han kan ikke få den på, da båndet er spændt så hårdt. Det har virkeligt været så svært for mig få det skrevet, og vores motorleverandør var inde på, at jeg bare kunne sige den var revnet, så jeg ligesom var uden skyld i den kæmpe fiasko, jeg har på lagt min dejlige positive søns skuldre (Du har gjort rigtigt godt far, jeg syntes ikke det er din skyld, jeg vil bare have revanche mod dem og det kan jeg få til WSK finalen i slutningen af okt. start nov. som bliver kørt på samme bane.) Så der må arbejdes hårdt for at få skrabet de midler sammen så vi kan komme af sted.”

Alt i alt havde de en fed tur med masser af oplevelser og gode resultater, men dog uheldigvis med en dårlig slutning. Men som der står vil Fræs gerne af sted igen i okt./nov., men for at dette kan lade sig gøre skal de have økonomisk støtte. Vil du/I give dem denne hjælp, så kontakt Mikkel Sommerlund på 40 72 39 91 eller på mikkelsommerlund@gmail.com

Med venlig hilsen Mikkel Sommerlund


Læs mere om:
  • Lucas Sommerlund
  •