Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Race of Champions

Vettel deltager også i Race of Champions

Race of
Champions 

08/07/15 

Race of ChampionsSebastian Vettel har sagt ja til at deltage i årets udgave af Race Of Champions, der foregår på det olympiske Queen Elizabeth station i London. Han skal kæmpe mod blandt andet Tom Kristensen, Petter Solberg og den nuværende indehaver af titlen "Champion of Champions", David Coulthard.
 

Vettel har tidligere deltaget i Race of Champions, med sin debut i 2007, hvor løbet også foregik i London, dog på Wembley Stadion. Her stillede han op for Team Germany med sin landsmand Michael Schumacher, til kampen om Nations Cup, og vandt titlen, som de holdt indtil 2012, med sejre i Beijing, Düsseldorf og Bankok, med seks på hinanden følgende sejre i Nations Cup.


Sebastian Vettel deltager i årets Race of Champions
(Foto: Ferrari)

Vettel er nu tilbage til endnu et Race of Champions løb i London, hvor han desværre må undvære Michael Schumacher, der stadig er under rehabilitering efter en ski-ulykke i 2013.

Vettel: "Jeg glæder mig til at komme tilbage til Race of Champions, som jeg har nydt deltagelsen i, siden min debut i Formel 1, tilbage i 2007. Det skal blive spændende at køre løb på det stadion hvor de afholdt olympiaden. Jeg vil selvfølgelig savne at have Michael som min team-kammerat, men jeg vil gøre mit bedste for at bringe Nations Cup trofæet tilbate til Tyskland, og for at vinde min første individuelle ROC titel. Det er et trofæ der stadig mangler i min samling..."


Årets løb foregår på det olympiske Queen Elizabeth station i London
(Foto: www.raceofchampions.com)

ROC foregår over to dage, hvor der først køres om Nations cup, om aftenen fredag den 20. november, hvor kørerne danner par baseret på nationalitet, og kæmper om at blive verdens hurtigste nation. Lørdag eftermiddag er det så tid for selve Race of Champions, hvor der vinkes farvel til kammerateri, og der kæmpes om den individuelle titel.

Der er åbnet for billetsalg til arrangementet, på www.raceofchampions.com.


Læs mere om:
  • 21/11/15 - London - Race of Champions
  •