Inden weekenden havde Jacob Kallestrup og teamet kun haft en halv testdag med bilen, og havde derfor ikke stor erfaring med hverken opsætning, kørsel af raceren eller omgivelserne i pitten. Det er en topklasse i dansk motorsport, og det kan ses på konkurrenterne, som er kendte danske racerkørere. Den mesterskabsførende Michael Outzen kom forbi og bød Jacob velkommen, og Mikkel Mac, der også kører i den europæiske Le Mans serie, var forbi flere gange med gode råd.
Forbedrede sig halvandet sekund
Målet for løbet på Ring Djursland var at få masser af værdifuld erfaring, og det blev i høj grad indfriet. Henover weekenden blev Jacobs omgangstider hurtigere, og da weekenden var ovre var teamet i samarbejde blevet halvandet sekund hurtigere over en omgang, der tager cirka 50 sekunder.
I tidstagningen blev Jacob nummer 13, og startede derfor første heat på samme plads. Her blev det desværre kun til tre omgange, da Jacob kørte af banen. En kørerfejl i processen med at lære bilen at kende. Afkørslen viste til gengæld, at teamet fungerer rigtig godt. Der blevet arbejdet hurtigt og effektivt med at få bilen klar til andet heat. Og ingen i teamet var sure på Jacob over afkørslen.
Det betød dog, at Jacob måtte starte heat 2 som nummer 15. Han fik dog kæmpet sig op som nummer 11 da løbet var slut, og fulgte godt med de øvrige kørere. I tredje heat sluttede Jacob som nummer 10, men det kunne godt være blevet til mere. Der var tætte dueller med Kurt Thiim, hvor Jacob kunne have taget chancer, men det var vigtigst at gennemføre begge løb og få værdifuld erfaring. I tredje heat er der et obligatorisk pitstop. Her mangler teamet erfaring i forhold til konkurrenterne, så her er der et forbedringspotentiale til fremtidige løb.
Noget andet nyt til denne weekend er samarbejdet med en anden kører i feltet, nemlig Michael Bergmann fra Aarhus. Jacob Kallestrup og teamet deler pittelt med Michael Bergmann, og det samarbejde fungerede godt hele weekenden på Ring Djursland.
Se flere billeder fra weekenden på Facebook - facebook.com/jacobkallestrupracedriver.
jacobkracing.dk
Læs mere om: Jacob KallestrupRing Djursland21/06/15 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo |