Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC GT Masters

Nicki Thiim tæt på podiet

ADAC GT
Masters 

23/06/15 

Måske er der lys for enden af tunnelen. Lørdag var Nicki Thiim og makkeren Jordan Lee Pepper tæt på pointene.
Søndag var de to kørere tæt på podiet på Spa-Francorchamps.
 

Efter sin flotte fjerdeplads ved 24 timers løbet på Le Mans for godt en uge siden, var Nicki Thiim klar igen til næste løb, denne gang til løb 5 og 6 i ADAC GT Masters serien på Spa-Francorchamps banen i Belgien.


Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Selvom det så godt ud i træningssessionerne med placeringer i Top 3, så lykkedes det ikke rigtigt for duoen Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper i kvalifikationen. Til lørdagens løb fik man kørt sig ind på en startplacering som nummer 14, og til søndagens løb lykkedes det ikke at nå længere end til en placering som nummer 18. Det var ikke de bedste forudsætninger for C. Abt teamet og bil #2. Men man fandt dog grunden til at det ikke gik bedre. Der var problemer med brændstoftilførslen.


Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

I lørdagens løb kæmpede begge kørere rigtig hårdt. Det lykkedes for Nicki Thiim i hans stint at køre bilen frem til en placering som nummer 11 og altså lige uden for pointene.

Nicki Thiim startede søndagens løb fra startplaceringen som nummer 18. Kort før start og mens man var på opvarmningsomgangen, besluttede løbslederen at det afbryde løbet på grund af regn. Alle biler fik mulighed for at køre i pit og skifte til regnvejrsdæk. Og efter en afbrydelse på ca. 20 min. kunne proceduren genoptages.


Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Straks efter starten blev der blæst til angreb i vanlig Nicki Thiim stil. Trods de meget vanskelige forhold, for der var virkelig vådt, var der tilsyneladende intet der kunne stoppe Nicki Thiim. Heller ikke et en periode med sikkerhedsbilen på banen. I de sidste omgange af hans stint, kørte han virkeligt alt hvad han kunne trods de vanskelige forhold. Han kunne ved kørerskiftet aflevere bilen til Jordan Lee Pepper på tredjepladsen.


Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Kørerskifte og pitstoppet forløb ikke som ønsket, og man tabte to placeringer og var tilbage på femtepladsen. Men også Jordan Lee Pepper kunne finde ud af det med at køre under de ekstremt våde forhold. Han kunne holde placeringen, og da der var 5 minutter tilbage af løbet, overhalede han en konkurrent og var på fjerdepladsen. En placering han kunne bevare til man passerede målstregen for sidste gang.


Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

"Red Bull Ring var forfærdelig for os. Meget gik os i mod, noget som jeg gerne ville betakke mig for. Hvad kvalifikationen denne gang angik, havde vi problemer med brændstoftilførslen så motoren satte ofte ud. Mere var der ikke i det. Løbet lørdag var vanskeligt og vi fik nok det bedste ud af det. Men med dagens resultat, er jeg langt mere tilfreds, da en startplacering som nummer 18 ikke er speciel optimal. Jeg er tilfreds med både min egen præstation med gode omgangstider, men sandelig også med Jordan Lees præstation. Nu må vi se hvad der vil ske på Lausitzring. Det er ikke ligefrem en Audi bane - men vi vil angribe som sædvanligt." - Sagde Nicki Thiim efter løbet søndag.


Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Allerede i den kommende weekend går det løs igen. En af de store højdepunkter i DTM sæsonen finder sted her. Det er løbet på bybanen Norisring der køres, og her skal Nicki Thiim køre i Porsche Carrera Cuppen.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at køre på bybanen i denne weekend. For mig kræver det en lille tilvænning modsat mine konkurrenter som næsten hver weekend kun kører Porsche løb."

De næste par weekenders program ser således ud for Nicki Thiim:
26 - 28 juni - Porsche Carrera Cup - Norisring
3 - 5 juli - ADAC GT Masters - Lausitzring - Løb 7 og 8

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  • 21/06/15 - Spa-Francorchamps - ADAC GT Masters
  •