Lars Bjerrum og Henning Kristensen skulle for første gang siden år 2000 prøve kræfter med ’rigtige’ rallyprøver, dvs offentlige afspærrede veje, og det er en hel del anderledes end at køre rallysprints.
(Foto: Allan Post)
Prøverne på Sydfyn er både berømte og berygtet for deres høje sværhedsgrad, vejenes forløb i dette område både vinkler og bugter hele tiden, både horisontalt og vertikalt, derfor er samarbejdet og tiltroen til hinanden i rally kabinen så vigtig på sådanne prøver, de smalle ujævne skovveje levner ikke plads til mange fejltagelser.
Henning er dog en rutineret ræv i at læse noter, så han leverede noterne punktlig og præcis, og dette er meget vigtig, for Henning er i rallysportens termologi nærmest speeder og bremse, så Lars kører efter hvad Henning siger, og ikke hvad han selv kun kan se. De mange lange sving ender enten blindt eller over et skævt hop, så derfor er præcisionen i notelæsningen så vigtig.
”Det skal man altså lige vænne sig til igen, samtidig så har vi ikke prøvet at hoppe med bilen før, så vi valgte at tage det step by step og lige så stille sætte farten op i takt med at vi lærer vores nye bil bedre og bedre at kende”.
Lars og Henning kører i den klart hårdeste klasse, og målsætningen var på forhånd at slutte i den bedste halvdel af de 22 startende biler i klassen, og dette lykkedes, med en 7. plads i klassen og 17. generelt.
”Jeg bremser før mange af de hurtige sving, men kan fornemme at det bliver mindre og senere i takt med at tilliden til bilen bliver opbygget, og at jeg lige vænner mig til farten igen”.
(Foto: Allan Post)
”Vi kørte prøverne igennem om formiddagen, hvor der ind imellem kom lidt regn, så vi var lidt spændte på vejret under løbet, men solen skinnede hele eftermiddagen hvor rallyet blev kørt, så det var de samme 4 Pirelli tørvejrs dæk vi brugte hele dagen”.
”Teknikken kørte helt uden problemer, men mekanikerne gør også en stor indsats hjemme på værkstedet inden løbene, således at bilen er efterset, serviceret og indstillet undervognsmæssigt til hvert løb”, udtalte Lars efter løbet.
Husk at følge teamet på facebook.com/bjerrummotorsport.
Allan Post
Læs mere om: Lars Bjerrum |