Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Så blev det lidt grønnere foran

Special Saloon 
10/06/15 

Det blev Rune Ydstebø, der brød Christian Nilsens sejrsrække i Special Saloon klassen i et begivenhedsrigt første heat på Padborg Park.
 

Da starten gik skød Christian Nilsen, der sædvanen tro i denne sæson startede fra pole position, frem med sin sort/hvide Corvette Z06R og tog føringen foran Rene Rasmussens Ferrari 430 GT3 og Rune Ydstebøs sort/grønne Corvette Z06R.

Disse positioner holdt de, indtil Christian Nilsen forbremsede sig for enden af langsiden og parkerede Corvetten i sandkassen.

Rene Rasmussen overtog nu føringen, og han lignede en sikker vinder indtil gearkassen i Ferrarien opgav samarbejdet på sidste omgang. Dermed kunne Rune Ydstebø køre over målstregen som vinder foran Per Frost, Ferrari 458, og Jørgen Hansen, Porsche 997 RSR.


Rune Ydstebø sejrede på Padborg Park med sin Corvette Z06R.
(Foto: Ib Trebbien)

Lidt længere tilbage i feltet vandt Hans Henrik Pedersen klassen 5 med sin Corvette GT-1, men Bjarne Mortensen kørte hurtigere i løbet end i tidtagningen med sin Peugeot 407 og vandt klasse 2

Rene Rasmussens Ferrari kom ikke på banen igen, men Christian Nilsen tog revanche med en sejr i andet heat foran Rune Ystedbø og Per Frost.

Andreas Kjærgaard, der var startet bagest i første heat med sin Scotty GT, havde denne gang en bedre udgangsposition og vandt klasse 5, mens Hans Hartmann, Honda Accord, sejrede i klasse to foran Christian Rytter, Chevrolet Lacetti.


Andreas Kjærgaard i Scotty GT og Hans-Henrik Pedersen kæmpede om overtaget i klasse 5.
(Foto: Ib Trebbien)

I finaleheatet sikrede Rune Ydstebø sig dagens anden sejr uden større besvær, da Christian Nilsen ikke kom til start. Efter sigende fordi han skulle nå en færge til Norge.

Men bag Ydstebøs Corvette havde en hurtigt startende Jørgen Hansen og Per Frost end indædt duel, der først blev afgjort, da sidstnævnte sendte førstnævnte af banen i Big Mag kurven.

Episoden kostede Per Frost en Stop & Go straf, og dermed var vejen banet for Roland Poulsen, der kunne køre sin Porsche 997 i mål på andenpladsen foran Hans-Henrik Pedersen.

I klasse 2 endte det igen med sejr til Hans Hartmann foran Christian Rytter.

Klasse 3 havde kun to deltagere til start på Padborg Park, da Nicole Rasmussens Ferrari fik motorhaveri allerede under træningen. Lars Jensen og Per Søberg, begge i Ferrari 360 Challenge, fordelte heatsejrene med to til Per Søberg og en til Lars Jensen.


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 07/06/15 - Padborg Park - Special Saloon
  •