Audis ingeniører og racerkørere koncentrerede sig om opsætningen af de tre hybrid sportsvogne til en bane, der kun kan køres på to gange om året - på testdagen og i løbet af ugen for løbet. Arbejdet blev centreret om indstillinger for kinematik, støddæmpere og aerodynamik. Desuden testede kørerne forskellige typer dæk. Om morgenen lykkedes det Audi Sport Team Joest at udarbejde en solid grundlæggende opsætning på en tør bane, før regnen satte ind.
Audi R18 e-tron quattro #9 (Audi Sport Team Joest), Filipe Albuquerque, Marco Bonanomi, René Rast (Foto: Audi Motorsport)
Markant varierende nedbør ændrede konstant vilkårene under den otte timer lange testdag. "Det er klart, at sådan noget som dette ikke er perfekt, men vi kendte vejrudsigten, og disse betingelser kan selvfølgelig være relevante for løbet," sagde chefen for Audi Motorsport Dr. Wolfgang Ullrich. "Alligevel kan vi være tilfredse med vores arbejde, for vores R18 e-tron quattro biler kørte upåklageligt."
Audi R18 e-tron quattro #8 (Audi Sport Team Joest), Lucas di Grassi, Loïc Duval, Oliver Jarvis (Foto: Audi Motorsport)
Audi kørerne var allerede det travleste af alle teams om morgen, og ved slutningen af dagen havde de kørt i alt 3.925,152 kilometer. "Det er positivt, at der næsten ikke var nogen afbrydelser, og vores kørere fik brugt en masse tid på banen og fik gjort sig fortrolige med den under forskellige forhold, "siger Chris Reinke, chef for LMP hos Audi.
Audi R18 e-tron quattro #7 (Audi Sport Team Joest), Marcel Fässler, André Lotterer, Benoît Tréluyer (Foto: Audi Motorsport)
Den hurtigste Audi kører var Marco Bonanomi i Audi #9, der i løbet af morgenen kørte sin hurtigste omgang på 3m 22,307s. I de samlede resultater af begge træningssessioner sluttede Audi #9 testdagen på tredjepladsen, Audi #7 tog femtepladsen og Audi #8 sjettepladsen. De næste dage vil Audi Sport Team Joest forberede de tre Le Mans racerbiler til løbsugen, der begynder med teknisk kontrol den 7. juni.
Marcel Fässler, André Lotterer, Benoît Tréluyer, Lucas di Grassi, Loïc Duval, Oliver Jarvis, Filipe Albuquerque, Marco Bonanomi, René Rast (Foto: Audi Motorsport)
Audi stiller i 2015 med tre Audi R18 e-tron quattro:
#7 - Marcel Fässler / André Lotterer / Benoît Tréluyer (CH / D / F)
#8 - Lucas di Grassi / Loïc Duval / Oliver Jarvis (BR / F / GB)
#9 - Filipe Albuquerque / Marco Bonanomi / René Rast (P / I / D)
AUDI Danmark Læs mere om: Le Mans14/06/15 - Le Mans - FIA WEC - FIA VM14/06/15 - Le Mans - Le Mans |