- Jeg kørte på banen sidste år i det britiske GT5 mesterskab. Det var en kanon god weekend, hvor jeg endte med at sætte hurtigste tid, og havde det ikke været for en konkurrent havde jeg sandsynligvis ikke skulle nøjes med blot en bronzemedalje til europamesterskabet.
Mortensen vil have mere sølvtøj med til Nordsjælland! (Foto: Motorsporten.dk)
Frederik, der i starten af sæsonen udtalte at 2015 blot var et læreår, må indrømme at han har fået mere blod på tanden efter de to første afdelinger, som har placeret ham på en 3. plads i mesterskabet med 132 point, kun 1,5 point fra den nuværende mesterskabsfører, den europæiske Le Mans kører Mikkel Mac.
Frederik Mortensen er klar til race! (Foto: Motorsporten.dk)
- Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke går efter topplaceringer i den kommende weekend på Spa. De to første afdelinger har vist mig, at der er mulighed for at være med i det samlede mesterskab, så det går teamet og jeg stærkt efter!
På Spa vil det ikke blot være de danske Supertourisme racerbiler der bliver at se på banen. Nogle af kørerne fra den franske Supertourisme serie kommer også til start på banen side om side med de danske, og det kan give udfordringer til de danske teams mener Frederik.
Frederik kan stolt præsentere hans nye sponsor. Mija Windpower er et danskejet firma som primært har marked i Asien. Frederik har et mål om at komme på Le Mans, og det samme har det danske vindmøllefirma!
- Franskmændene har haft to sæsoner i bilerne, og det er i år første sæson bilerne er i Danmark. De har derfor langt mere erfaring med, men selvfølgelig også i bilerne, og det kan godt give nogle udfordringer, når alle de danske teams kun har data fra de små danske baner, men jeg er selvfølgelig klar til at give dem kamp til (mål)stregen!
Frederik kører første heat på banen lørdag d. 6. juni kl. 13.33. Yderligere opdateringer vil foregå på Frederiks officielle facebook side Frederik Mortensen – Official site.
FM RACING & EVENT
Læs mere om: Spa-Francorchamps07/06/15 - Spa-Francorchamps - Danish Supertourisme Turbo |