Efter den noget når katastrofale sæsonstart i Porsche Carrera Cup Deutschland på Hockenheim, havde Nicki Thiim store planer for det tredje løb i år, på den bane som er hans store favorit, Nürburgring Nordsløjfen, hvor han tidligere har vundet 24 timers løbet. Det skulle ske i den vel nok hurtigste tyske mærkeklasse.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Ved kvalifikationen fredag aften gik det ikke helt som den unge dansker havde håbet på. Han måtte lade sig nøje med en startplacering som nummer 7.
"Startplads 7 var ikke lige det som hverken teamet eller jeg, havde håbet på. Farten i første del af løbet var fin, faktisk kørte jeg hurtigste omgang på det tidspunkt. Men så skiftede vi dæk, og det var et sats som ikke kunne betale sig. Og da vi også fik en periode med gult flag, var alle chancer helt væk. Det bliver interessant i morgendagens løb" - sagde Nicki Thiim inden lørdagens løb.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
I løbet som blev kørt lørdag formiddag på både den gamle og den nye Nürburgring, fik Nicki Thiim ikke den start han havde ønsket sig. Herefter var det op ad bakke hele vejen til mål over de 4 omgange løbet varede. Hele tiden måtte han kæmpe hårdt med sine konkurrenter om placeringerne. Det sluttede med en placering som nummer 8. Mest vigtig var de points han fik med til det samlede mesterskab.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
"Ved starten mistede jeg 5 - 6 placeringer. Dernæst var det svært at overhale andre ved topfarten i bilen. Du kan ikke rigtig gøre noget. Jeg tror at det er første gang at jeg ikke har nydt et løb på Nordsløjfen. I det mindste kom vi i mål og fik nogen vigtige points til mesterskabet." - sagde en noget frustreret Nicki Thiim efter løbet.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Kort efter skulle Nicki Thiim videre, da han skulle forberede sig til løbet der startede om eftermiddagen, hvor han skulle køre for det belgiske WRT i deres Audi R8 LMS i 24 timers løbet.
De næste 2 løb i serien, køres om 14 dage på Eurospeedway Lausitzring.
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Nürburgring16/05/15 - Nürburgring - Porsche Carrera Cup Germany |