Men ét af problemerne er, at der er for mange der bestemmer. Det står selvfølgelig lidt i kontrast til det sædvanlige mantra om, at det er Bernie Ecclestone, der bestemmer. Bernie Ecclestone bestemmer sådan set ikke noget, han er bare rigtig dygtig til at få andre, til at bestemme, det han mener, de skal bestemme. .

Men i Formel 1 er der FIA, der har de sportslige rettigheder, der CVC, der har de kommercielle rettigheder, der FOM, der er teamsenes organisationer. Der er Strategi-gruppe, der beståer af repræsentanter for de tre fornævnte. Så er der F1 kommisionen og World Motorsport Council. Ændringer i regler foretages på forskellige niveauer, alt efter hvor lang tid, der er til de skal implementeres.

Det eneste man stort set kan blive enige om hos alle, inklusive journalister, fans og andre er, at det nuværende ikke helt fungerer. Løbene svinger fra mildt underholdende til langtrukne processioner. Men når man så når til at skulle løse disse problemer, havner man i vilde diskussioner om hvad der er det rigtige at gøre.

Strategigruppen er nedkommet med nogle forslag - og det er dem, som sikkert vil komme til at udfolde det tomrum, som det manglende drama på asfalten i fyrstedømmet vil efterlade. I kort form går de på at bilerne skal være hurtigere, lettere, se bedre ud, lyde bedre - ting, der ikke umiddelbart kan bestå en bullshit test - for hvem er imod? Så skal der ændres på dækreglerne - bredere dæk, valgfrihed for teamsene i forhold til hvilke dæk de vil bruge - en ting Pirelli ikke er begejstrede for. Og så skal vi øvrigt trækkes med brændstofpåfyldninger.

Mere konkret foreslår Strategigruppen at vægten på bilerne sænkes 30 eller 50 kg - uden at de kræver at kørerne taber sig. Hvordan det ellers så skal føres ud i livet, melder historien ikke ret meget om. Man vil kigge lidt på gearkassen, men det næppe nok. Hurtigere skal ske ved at de kører med mindre benzin (men der skal stadig være begrænsning på forbruget), bilerne bliver lettere - og motorerne bliver sluppet fri - flere omdrejninger. Hvordan alle disse ting går hånd i hånd med ønsket om at reducere omkostningerne, har der heller ikke været nogle meldinger på. Men de teams der er repræsenteret i Strategigruppen er sjov nok alle teams der for en stor andel indtjeningen fra sporten. Det er jo muligt at de mindre og fattigere teams har andre ting på dagsordenen.

Endelig er forslaget om købe-biler - at teams ikke selv laver deres bil, men køber en færdig bil hos et andet team, også trukket op af mølposen. Så kunne vi have fem topteams og fem kundeteams, der fungerer som b-hold for de andre teams, og en magtbalance der aldrig ændrer sig. Til stor glæde for de fem store teams! Det hele bærer præg af, at nogle ikke har forstået hvad det er der galt med Formel 1. Men det er meget at forlange at de skal indse, at de ER problemet, og ikke nogen udenforstående, der kan komme med løsninger. Teamsene, hver især, har en tendens til først og fremmest at tænke på deres eget velbefindende, og først i sjette rækkke, på sportens velbefindende.

Samtidig arbejder Bernie Ecclestone også stadig på at øge antallet af løb til helst 25. De fleste nye løb skal køres i rige diktarturer, hvor de er parate til at spytte masser af dollars i Bernies pengetank. For det første vil det mindske antallet af folk, der ser alle løb, når der alligevel kommer et løb i næste uge, og der var et i sidste uge. Et andet problem er, at hvis Formel 1 skal køres så massivt, trækker man fokus væk fra de andre kategorier i motorsport, og dermed trækker man også penge væk.

Det er med denne diskussion i baggrunden at Monacos Grand Prix 2015 skal køres. En duel mellem Mercedes og Ferrari virker som det bedste man kan håbe på - hvor det værste er endnu en Mercedes walk-over. Imellem de to ting, er der ikke rigtig nogle tredie muligheder. Tilbage er kun de man kan drømme om, men ikke realistisk håbe på. Det der, der sker, når et team har en bil der passer lige netop til Monacos gader og hvis de så har medvind og held og alt muligt andet, så kan man se det sjove resultatet. Det ville være velkomment, men det sker sjældent.

Det er lige før man kan frygte at løbet næsten kommer til at stå i vejen for de virkelige drama, diskussionerne om fremtiden. De har været der længe, og trods massive ændringer, flere gange, er problemerne der stadig. Så uanset udfaldet af diskussioner, uanset hvordan sportens fremtid bliver, i første omgang, er diskussionerne næppe slut.

Martin Møller-Thomsen