Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup Germany

Suveræn sejr til Sven Müller på Nürburgring

Porsche
Carrera Cup
Germany 

17/05/15 

Porsche junior køreren Sven Müller kunne lørdag fejre sin første sejr i Porsche Carrera Cup Deutschland på Nürburgring.
Sven Müller der kører for Lechner Racing førte fra start til mål og vandt løbet foran Philipp Eng - Team Deutsche Post by Projekt 1 - og Christopher Zöchling - Konrad Motorsport. Det var samtidigt den første sejr til en Porsche junior kører i Carrera Cuppen på Nordsløjfen.
 

Sejren blev grundlagt i starten da Sven Müller der havde poleposition vandt starten og derfra afviste al modstand og kunne sikkert over målstregen. Udover at det var Sven Müllers første sejr i Carrera Cuppen, så var han også den første Porsche junior kører der har vundet netop dette løb. Efter løbet havde han da også mere end almindeligt svært ved at skjule sin glæde.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

"Det var helt vildt. Det at kunne vinde her, er bare så stor en drøm der er gået i opfyldelse. Det er bare helt vildt."

Philipp Eng der startede fra andenpladsen, havde inden løbet ønsket sig en god start. Det fik han da også, men desværre for østrigeren, så lykkedes det ikke for ham at komme forbi Sven Müller andet end kortvarigt.

"På trods af at jeg fik en god start og kunne rykke forbi Sven Müller kortvarigt, så lykkedes det desværre ikke at holde positionen, og derefter var det umuligt at komme foran ham igen. Det vigtigste for mig er i sidste ende de mange gode points jeg fik her." - sagde den forsvarende mester efter løbet.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

En imponerende indsats stod østrigeren Christopher Zöchling for. Fra en startposition som nummer seks kørte han sig frem og sluttede løbet på tredjepladsen. Et resultat som han nåede med lidt blandede følelser. Han var klar til at løbet skulle vare flere omgange.

"Desværre er 4 omgange på Nordsløjfen alt for lidt. Min bil var helt perfekt og jeg er selvfølgelig meget tilfreds med tredjepladsen."


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Til gengæld var der ingen succes til dobbeltvinderen fra Hockenheim - Christian Engelhart. Han måtte udgå efter noget kontakt med en anden kører hvor køleren blev beskadiget.

Det danske islæt i serien, Nicki Thiim, startede som nummer 7 fik ikke nogen særlig god start. Han måtte endda kæmpe hårdt for sin placering og sluttede desværre løbet på en placering som nummer 8.

Næste løb i Porsche Carrera Cup Deutschland er om 2 uger hvor man i den sidste weekend i maj måned, kører løb 4 og 5 på Eurospeedway Lausitzring.

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Nürburgring
  • 16/05/15 - Nürburgring - Porsche Carrera Cup Germany
  •