Ved sit første TCR-løb, ved den fjerde runde af TCR International Series i Portimao, startede Nicki Thiim fra pole position. Lige fra starten dominerede Nicki Thiim løbet og lagde feltet bag sig. Gennem 13 omgange styrede Nicki Thiim den forhjulstrukne Audi TT fra Team Engstler, sikkert rundt på banen uden på noget tidspunkt at sætte sin føring i fare, og kunne efter den halve times løb, blive fejret som velfortjent vinder.
Dansky Jr - Nicki Thiim klar på en ny arbejdsplads (Foto: TCR International Series Media)
Godt en time senere var det igen "green light" for Nicki Thiim, ved det andet løb i Algarve. Her begyndte Nicki Thiim fra 10. startposition, da reglerne i TCR International Serie foreskriver, at feltet starter i omvendte grid-rækkefølge, hvilket betyder, at pole sitter fra gårsdagens anden kvalificerende session starter fra 10. position, runner-up fra fra 9. startposition, og så videre.
Allerede på allerførste omgang tog Nicki Thiim en placering, og gennem den næste omgang, snuppede han de næste tre konkurrenter. Efter den tredje omgang af de ialt 13 omgange, var Nicki Thiim allerede oppe på 6. position. Og hans fremdrift gennem feltet var ikke stoppet. Omkring tre omgange før løbet afslutning, havde Nicki Thiim avanceret til tredjepladsen og dermed godt på vej til podiet. Næste trin til andenpladsen skulle vindes gennem en tvist med sin holdkammerat, Kelvin van der Linde. Men så kom uheldet: Nicki Thiim ramte en af kantstenene lidt for hårdt hvilket brækkede ophænget på hans Audi TT, og Nicki Thiim havde ikke andet valg, end at køre bilen i garage.
Kantstene slår igen i Portugal (Foto: TCR International Series Media)
"Det var en fantastisk weekend, og jeg tror, det lykkedes os at få arbejdet lidt mere selvtillid ind i teamet. Vi var rigtigt hurtige i weekenden, og jeg er virkelig glad for at kunne være med til at give succes til holdet, så godt som jeg nu kunne. Det var alt andet lige en masse sjov - især det andet løb. Dette er så ægte touring bilsport, som vi vel alle ønsker at se det og som vi elsker det. At jeg ikke kunne afslutte det andet løb var min fejl - en dum fejltagelse, men 'That's Racing' '', sagde Nicki Thiim efter søndagens løb.
Nicki Thiim vinder løb 1 i Algarve (Foto: TCR International Series Media)
Nu har Nicki Thiim kun en kort pause, for den kommende weekend venter sæsonens højdepunkt på ham: 24-timers løbet på Nürburgring. Her deltager han med WRT Teamet, og sine holdkammerater Christer Jöns, Pierre Kaffer og Laurence Vanthoor i en ny Audi R8 LMS, i kampen om en sejr i det samlede klassement. Samme steds venter også den næste runde af Porsche Carrera Cup Germany. Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Nicki ThiimPortimão10/05/15 - Portimão - TCR Series |