Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Danmarksmesteren vender tilbage til Formel Ford

Formel Ford - DK 
07/05/15 

Frederik Schandorff er med i feltet ved weekendens løb på Ring Djursland
Når de danske Formel Ford-kørere i weekenden indtager Ring Djursland for at køre årets anden afdeling af Danmarksmesterskabet, vil det være med et forstærket felt. Da sæsonen i sidste måned blev indledt på Padborg Park, var det nemlig uden en forsvarende mester, men det bliver ikke tilfældet denne gang. Frederik Schandorff, Rønde, er nemlig atter at finde i en Formel Ford-racer.
 

Djurslændingen har siden han sikrede sig DM-guldet sidste år, arbejdet på at komme til start i den nye tyske Formel 4-serie. Imidlertid glippede chancen glippede i sidste øjeblik, så nu vender Frederik Schandorff tilbage til Formel Ford-klassen – i hvert fald for en weekend.


2014-mesteren Frederik Schandorff vender i weekenden tilbage til Formel Ford-serien
(Foto: Volkswagen Motorsport)

Som regerende mester vil der naturligvis være ekstra fokus på køreren, som sidste år vandt 12 løb og kom på podiet i yderligere syv af de i alt 21 løb, der blev kørt. Men der er også kørere, som satser på at kunne fortsætte de gode takter fra premieren på Padborg Park.

Frederik Schandorffs lillebror, Christian Schandorff, er en af dem. Sæsonpremieren gav ham sit helt store gennembrud med en sejr og to andenpladser i de tre løb, og han håber naturligvis på at kunne fortsætte de gode takter på Ring Djursland. Samme strategi gælder for Mathias Weinreich Smith, Nibe. Han fik efter utallige forsøg endelig hul på bylden, scorede to førstepladser og lagde sig i front for mesterskabet.


Mathias Weinreich Smith og Christian Schandorff var de vindende kørere ved årets Formel Ford-premiere
(Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)

En række andre kørere vil blive spændende at følge på Ring Djursland.

Michael Christiansen, Kongerslev, havde en flot debutweekend i Formel Ford, og han skal nu forsøge at følge op på de gode takter, hvilket også er tilfældet for Sander Wichmann Mortensen, Valby. Andengenerationsracerkøreren var i den grad toneangivende ved sæsonpremieren, hvor han for første gang kom på podiet.

Kørerforeningen for Formel Ford
www.formelford.dk

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Christian Schandorff
  • Frederik Schandorff
  • Mathias Weinreich Smith
  • Michael Christiansen
  • Sander W. Mortensen
  • Ring Djursland
  • 10/05/15 - Ring Djursland - Formel Ford - DK
  •