- Det gik desværre ikke helt efter MNJ’s DM-strategiplan i Ikast, oplyser løbsleder Hans Erik Sørensen. - Normalt plejer nordjyderne at være pænt med helt fremme i Klasse 1 (auktionspris: 6.000 kr.). I DM-slutstillingen 2014 var der således 7 MNJ-kørere blandt de 10 bedste. I Ikast kom kun den tidligere danske mester: Thomas Pedersen med i A-finalen, og han scorede en flot tredjeplads.
Den tidligere danske mester i Klasse 1: Thomas Pedersen forsvarede MNJ-farverne i Ikast (Foto: Kirketerp)
- Der er derfor ”svoret” revanche i Klasse 1 på hjemmebane i Nysum ved DM-næstenpremieren søndag d. 10. maj, supplerer viceløbsleder Sonja Sørensen. - Om lørdagen (9. maj) varmer vi op med DM-premieren 2015 for support-klasserne: U16, U18 og Ladies Cup.
Sidste års danske mester i U16: Kristian Schack fra MNJ har oplevet en spændende vinterpause. Nordjyden blev således kåret som Årets banesportstalent 2014 på løst underlag ved Dansk Motorsport Award i Cirkusbygningen (København).
Kristian Schack (t.h.) blev kåret som Årets banesportstalent 2014 på løst underlag ved Dansk Motorsport Award (Foto: Kirketerp)
- Jeg var i sagens natur advaret på forhånd, oplyser Kristian Schack. – Man smutter jo ikke bare lige forbi Københavnstrup på en vinterkold onsdag aften! Det var dog en stor oplevelse at møde mange af de danske frontrunnere, som man kun læser om i avisen. Jeg er netop startet som mekaniker-lærling, og kommer derfor til at skrue endnu mere på raceren, når jeg i år skifter til U18.
Kristian Schack fik malet sin racer i guldfarver, da DM-titlen i U16 var sikkert i pokalskabet (Foto: Kirketerp)
På startlisten i U18 er desuden oplistet 2 skrappe konkurrenter og klubkammerater. Rasmus Vorre er regerende vice-danmarksmester, og Dennis Hedegaard scorede en flot DM-treer sammenlagt i 2014.
Rasmus Vorre er regerende vice-danmarksmester i U18 (Foto: Kirketerp)
- I al beskedenhed tog MNJ gevaldig revanche i Ikast med Klasse 2 (auktionspris: 9.000 kr.), fortsætter Hans Erik Sørensen. - De fem forreste slutplaceringer i A-finalen for Klasse 2 gik således til kørere fra MNJ efter en yderst jævnbyrdig dyst.
Dennis Hedegaard er klar til at forsvare sin DM-bronze og ”forbedre” metalværdien i 2015 (Foto: Kirketerp)
Den regerende danske mester i Klasse 1: Kenneth Sejersen er i 2015 skiftet til Klasse 2. Nordjyden fortsatte de gode takter med en premieresejr foran klubkammeraten: Lars Lindgaard (dansk mester i Klasse 2 - 2013).
Den regerende danske mester i Klasse 1: Kenneth Sejersen klarede springet til Klasse 2 med en flot sejr i Ikast (Foto: Kirketerp)
Den danske mester i Klasse 2 (2013): Lars Lindgaard fra MNJ ligger foreløbig på andenpladsen i DM (Foto: Kirketerp)
Torben Dejligbjerg har sammen med vennen, Anders Salomonsen, har gennem flere år ”sværget” til SAAB-racere: - Vi må efterhånden erkende, at det kniber noget med at finde fornuftige reservedele i Danmark. Jeg har dog klonet en Opel Astra med en SAAB-motor, og dette gav en treer i Ikast.
Torben Dejligbjerg blev nr. 2 i Klasse 2 sidste år, og ser frem til en spændende 2015-sæson i sin ”klonede” racer (Foto: Kirketerp)
På de efterfølgende 2 pladser fulgte Sejersen senior (Christian) og Anders Salomonsen.
I lighed med sønnen Kenneth er Christian Sejersen skiftet til Klasse 2, hvilket blev fejret med en firer i Ikast (Foto: Kirketerp)
Anders Salomonsen er klar til et topresultat i Klasse 2 - på hjemmebane (Foto: Kirketerp)
Om lørdagen afvikles også en løbskonkurrence for old boys.
Motorsport Nordjylland Åge Keseler Kirketerp Læs mere om: Nysum10/05/15 - Nysum - Folkerace |