Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Morten Dons skifter team og debuterer i ELMS på Imola

ELMS 
06/05/15 

Morten Dons stiller til start for University of Bolton-teamet i næste weekends ELMS-løb på italienske Imola og bliver dermed første dansker til at deltage i den nye LMP3-klasse.
 

Oprindeligt havde Struer-køreren indgået aftale med det spanske AF2 Motorsport, men da teamet endnu ikke har fået en bil leveret, blev der indgået en aftale med det britiske universitets-team i stedet.


Morten Dons får sin LMP3-debut på den italienske Imola-bane om halvanden uge. Det sker sammen med University of Bolton-teamet.
(Foto: RLR Motorsport)

- Det er jo brandærgerligt når produktionstiden bliver forlænget, men heldigvis har mine gode kontakter ved Ginetta-fabrikken hjulpet mig til en anden løsning, så jeg kan komme på banen igen, fortæller Morten Dons, der kommer til at danne par med den erfarne brite, Rob Garofall, der blandt andet har deltaget i LMP2-klassen.

- Det er et top-professionelt team, som både har kørt i WEC-mesterskabet og på Le Mans, så det er erfarne kræfter der står bag. Den tekniske operatør, RLR Motorsport, samarbejder med University of Bolton, som også er det officielle teamnavn. Samarbejdet betyder at dygtige studerende fra universitetet hjælper til med at analysere data og andre tekniske funktioner. I det første ELMS-løb blev teamet nummer tre i LMP3-klassen.


Struer-køreren Morten Dons skifter team og debuterer i ELMS på Imola
(Foto: Gripping Media ApS)

Forårets testprogram er for Morten Dons’ vedkommende ikke blevet som planen. Derfor er forventningerne heller ikke i top forud for mødet med den italienske racerbane, den britiske racerbil og de dygtige konkurrenter:

- Det er lang tid siden jeg har siddet i en racerbil, så jeg får nok at se til med at få banket rusten af inden vi skal køre det fire timer lange racerløb. Samtidig skal konkurrenterne ikke undervurderes; for en uge siden gennemførte et af holdene - på andenpladsen - et 24 timers-løb i England med bilen, så både materiellet og evnerne er altså helt i top.

- Men det betyder jo ikke at vi skal køre med halv gas, slutter Morten Dons med et smil.

Følg med LIVE på TV2 Sport
Det er muligt at følge Morten Dons i fjernsynet, når TV2 Sport sender løbet direkte med danske kommentatorer. Præcise TV-tider bliver udsendt op til løbet.

www.mortendons.com

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Morten Dons
  • Imola
  • 17/05/15 - Imola - ELMS
  •