Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Debut til ung sønderjyde på Djursland

Danish
Supertourisme
Turbo 

04/05/15 

Det er noget af et fodspor, han skal følge i på gaspedalen i en supertourisme-racer, når den nye topklasse i dansk motorsport fortsætter i weekenden på Ring Djursland. Henrik Lundgaard er forhindret i at sidde i sædet i bil nr. 12 fra Perfection Racing på den kuperede bane på Djursland, og det bliver den helt store chance for en ung sønderjyde.
 

Emil Andersen fra Haderslev får debut i Danish Supertourisme Turbo. For ham er det en drøm, der går i opfyldelse.

Emil er tosset med hurtige biler. Til daglig arbejder han i værkstedet på Padborg Park, og han har derfor et indgående kendskab til, hvad der gemmer sig under motorhjelmen på supertourisme-raceren. Nu får han så muligheden for at vise, at han også kan styre den.

Han betegnes som en talentfuld kører. Emil Andersen kommer dog i Perfection Racing til at stå lidt i skyggen af Frederik Mortensen, der ved premieren var den store positive overraskelse.

Frederik Mortensen indtog 3. pladsen i den samlede stilling efter Padborg Park-weekenden.

- Og selvfølgelig er det mit mål at holde fast i den topplacering, siger Frederik Mortensen.

Mens Frederik Mortensen således vil forsøge at være blandt de hurtigste, så bliver Emil Andersens opgave lidt mere beskeden, I første omgang skal han blot vise, at han ikke er den langsomste.

Poul-Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Emil Legaard Andersen
  • Ring Djursland
  • 10/05/15 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo
  •