Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup Germany

Hockenheim løb 2 - Engelhart sejrede igen

Porsche
Carrera Cup
Germany 

03/05/15 

Weekendens store vinder blev Christian Engelhart da han vandt de første to runder af sæson 2015. Lørdag sejrede han først over Alex Riberas og Ben Barker, og i søndagens løb sejrede han over Jeffrey Schmidt og Ben Barker.
 

På grund af regnen startede løbet bag safetycar og Engelhart udnyttede de 460 hk fra hans Porsche 911 GT3 Cup ved den efterfølgende flyvende start til at lave sig et lille forspring, hvor han blev fulgt af Schmidt og Barker. På den sjette omgang kom der atter safetycar på banen, da to biler skulle bjærges ud af et sandfang. Herefter mistede Engelhart sit flotte forspring, og på den sidste omgang, var der en heftig slutspurt mellem ham og Jeffry Schmidt. Schmidt holdt hårdt på med masser an angreb på Engelhart, som heftigt forsvarede sin førerposition og fik lukket alle hullerne.


Christian Engelhart i front foran Jeffry Schmidt.
(Foto: Natascha Theisen)

Efter løbets 16 omgange var kørt havde Christian Engelhart endnu en sejr i hus - "To gange pole position, to sejre, og to hurtigste omgang - Så godt, havde jeg ikke regnet med at det skulle gå. Det er virkelig en sensationel sæsonstart for mig," sagde han, strålende af glæde. Jeffry Schmidt var også et stort smil: "Engelhart er der ingen som kunne komme forbi, men næste gang er det mig der står øverst på podiet.", og Barker tilføjede: "Gennem hele løbet var der virkelig glat på banen, men med en dobbelt tur på podiet er jeg nu meget tilfreds".


Christian Engelhart vandt stort i denne weekend.
(Foto: Natascha Theisen)

Den danske kører Nicki Thiim sluttede løbet på en 12. plads.

Om ca. 14 dage går det atter løs for kørerne i Porsche Carrera Cup Germany. Seriens 3. og 4. afdeling skal køres fra d. 14.-16. maj 2015, som en del af 24-timers løbet på Nürburgring.

Kilde:Natascha Theisen, Media Office Theisen.

Henrik Bess

Læs mere om:
  • Hockenheim
  • 03/05/15 - Hockenheim - Porsche Carrera Cup Germany
  •