Yngre kræfter mod erfarne i Citroën DS3 Cup 2015 |
Citroën DS3 Cup 23/04/15
|
|
Sæsonpremieren står for døren for en række banesportsklasser denne weekend, når Åbningsløbet køres på FDM Jyllandsringen.
Med i DTC-pakken kommer også Citroën DS3 Cup, der i år byder på en god blanding af helt unge talenter og en stribe af de mere erfarne kørere. |
|
Senest har Jesper Ternvalt, med flere DTC-sæsoner og SSC-mesterskaber bag sig, meldt sig på banen til mærkeklassen, ligesom også en af sidste års frontrunnere Jørgen Worthmann er klar i nyt materiel.
(Foto: Gripping Media ApS)
En gammel kending i DS3 Cuppen er også den tidligere mester Rasmus Klarskov, der helt sikkert vil være med fremme, mens det bliver spændende at se hvordan den regerende rallycross-DM-vinder Rune Staudt klarer skiftet fra det blandede underlag på offroadbanerne til ren asfalt.
Til 2015-sæsonen er der også nyheder på den tekniske front. De i forvejen potente DS3 Cup-racerne er nu forsynet med spær, hvilket i test har vist sig at skære op til tre sekunder af omgangstiderne.
Citroën DS3 Cup kører træning lørdag klokken 10.10, kvalifikation klokken 15.00. Søndag køres første løb klokken 13.30 over 15 minutter + en omgang, mens andet løb er 16.15.
TV2 Sport sender direkte fra FDM Jyllandsringen fra klokken 12.00. Du kan også følge løbene via livetiming på raceresult.dk.
Insight Racing
Citroën DS3 Cup
Læs mere om: Jyllandsringen26/04/15 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup |
|
| |