Hattori mod mesterskabet |
Formula Nippon 23/04/01
|
|
Naoki Hattori ser ud til at være godt på vej til at sikre sig det japanske Formel 3000-mesterskab - Formula Nippon. Men der skulle en rodet start og en ekstra indsats til for at den tidligere ChampCar-kører kunne komme i front. |
|
Hattori sejrede i åbningsløbet på Suzuka, og dette har han så fulgt op med endnu en sejr - denne gang på Motegi-banen. Hattori måtte starte fra 8. pladsen på grid´en, så han havde ikke de bedste odds på sin side. Satoshi Motoyama kørte sig til pole position - kvalifikationen køres over to afdelinger, hvor den bedste tid afgør placeringen på grid´en. Der var en oplagt hance for at de 'udenlandske' kørere, blandt andet Ralph Firman hos PIAA Nakajima og tyskeren Michael Krumm, der er holdkammerat til Hattori, kunne komme tættere på i mesterskabet.
Men et større sammenstød i det første sving sendte flere kørere ud af løbet, eller i pit. Alligevel måtte Hattori kæmpe sig til sejren, og den sikrede han sig foran Yuji Tachikawa. Bedste ikke-japaner blev tyskeren Michael Krumm der sluttede på 4. pladsen.
Resultatet af Formula Nippon-løbet på Motegi
1. Naoki Hattori
2. Yuji Tachikawa - 1,440 sek.
3. Tsugio Matsuda - 3,292 sek.
4. Michael Krumm - 21,169 sek.
5. Masami Kageyama - 32,710 sek.
6. Katsutomo Kaneishi - 36,133 sek.
Stillingen i mesterskabet efter to løb
Naoki Hattori - 20 point
Juichi Wakisaka - 6 point
Yuji Tachikawa - 6 point
Masami Kageyama - 5 point
Tsugio Matsuda - 4 point
Seiji Ara - 4 point
Tredje afdeling af Formula Nippon-mesterskabet køres den 20. maj på Mine-banen.
Læs mere:
Hattori vinder åbningsløb
Benji
|
|
| |