Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Young Driver AMR møder ny klasse med flot indsats

FIA WEC 
13/04/15 

World Endurance ChampionshipYoung Driver AMR startede året i FIA WEC ved sæson-premieren på Silverstone, med en solid indsats. Den rent danske trio med Nicki Thiim, Marco Sørensen og Christoffer Nygaard, sluttede som fjerdebedste i teamets første løb med deres Aston Martin Vantage GTE, i GTE-Pro klassen.
 

Holdet startede løbet fra pole position, og kunne efter seks timer løb, køre deres Aston Martin Vantage GTE over målstregen, som den bedst placerede Aston Martin.


Young Driver AMR-Aston Martin Vantage
(Foto: Aston Martin Racing)

Young Driver AMR fik en god start på sæsonens første seks timers løb, da Nicki Thiim tog føringen fra sin pole position. Thiim holdt føringen gennem de første fire timer af løbet. Efter to perioder med gule flag på hele banen, som havde en negativ indflydelse på teamets strategy, og nogle små forsinkelser ved pitstop, faldt deres Aston Martin tilbage til fjerde position. Young Driver-trioen måtte kæmpe for at komme tilbage til en podie-placering, men sluttede på en fjerde plads.

"Vi havde feltet hurtigste bil i vores klasse, og satte hurtigste omgangstid, men perioderne med gult flag ødelagde vores strategi, og kostede os i sidste ende nogle positioner", sagde teamchef Jan Struve efter løbet. "Vi tabte også tid ved nogle pitstop, og vi skal nu analysere det, så vi er bedre forberedt til det næste løb på Spa, om tre uger. De tre køreres indsats var imponerende i dag. Marco kørte sit første GT løb i dag, og han var ikke kun meget hurtig, men også meget konsistent."

Nicki Thiim:
"Vi havde et godt løb, men vi lavede også nogle små fejl. Vi kunne ikke udnytte perioden med gule flag, og vi tabte tid ved pitstop. I Pro klassen, tæller hvert sekund, så vi skal arbejde endnu hårdere ved det næste løb. Bilen har et godt tempo, og den var meget konstant."

Marco Sørensen:
"Bilen var en fornøjelse at køre. Det ville have været rart at slutte på podiet. Det syntes jeg vi havde fortjent, da Nicki, Christoffer og jeg selv var hurtige nok til en podie-placering. Vi lavede nogle småfejl, som vi skal have ryddet af vejen til næste løb, og så er jeg sikker på, at vi har bilen på det niveau vi har behov for."

Christoffer Nygaard:
"Det var et meget intensivt løb. Gennem mit første stint, havde jeg en Porsche i spejlet, som holdt mig travlt optaget. I denne klasse tæller hvert et sekund, og jeg kunne ikke tillade Porschen at komme forbi mig. Jeg gjorde mit job denne weekend. Nicki var i en klasse for sig selv, og Marco havde en meget imponerende debut på vores team. Jeg er meget glad for denne sammensætning af kørere. Et podie var inden for rækkevidde i dag, men vi kunne ikke kæmpe os til sejren, da Ferrari'erne var for hurtige."

Young Driver AMR


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Marco L. Sørensen
  • Nicki Thiim
  • Silverstone
  • 12/04/15 - Silverstone - FIA WEC - FIA VM
  •