En nydesignet hybridsportsvogn, 10.000 testkilometer, en Audi teambuilding og fitness camp i februar og et indledende møde mellem holdene ved den officielle FIA WEC prolog den sidste weekend i marts: "Audi er klar til 2015 sæsonen. Det bliver hårdere i år end nogensinde før, "siger chef for Audi Motorsport Dr. Wolfgang Ullrich. "Ved prologen på Le Castellet mødtes vi med vores modstandere for første gang i 2015-sæsonen, og vi kunne se, at alle er grundigt forberedt, selv om ingen lægger kortene på bordet. Vores mål er at vinde igen på Silverstone, som vi gjorde i 2012 og 2013."
Audi R18 e-tron quattro #8 (Audi Sport Team Joest), Lucas di Grassi, Loïc Duval, Oliver Jarvis (Foto: Audi)
Ved prologen var tilskuerne vidner til premieren på en ny generation af Audi hybridsportsvognen. Kombinationen af en V6 TDI motor med e-tron quattro hybrid-drivlinje er mere kraftfuld og mere effektiv end nogensinde før. Den dobbelte mængde energi - fire megajoule – er tilgængelig i det elektriske drivsystem, mens dieselmotoren leverer mere end 558 hk. Kombineret med en klart forbedret aerodynamik og nye udviklinger i chassiset kører Audi R18 e-tron quattro hurtigere end før men bruger endnu mindre brændstof.
Der venter kørerne et væld af mangfoldighed på Silverstone. Banen på den tidligere flyveplads var engang berømt for sine høje hastigheder. Nu har banen også mange smalle sektioner, hvilket giver en usædvanlig kombination, der tvinger ingeniørerne til at indgå kompromiser i opsætningen af bilerne. Et eksempel: The R18 e-tron quattro kører gennem sving fire kaldet 'The Loop' i første gear ved lidt under 80 km/t, mens bilen kommer op over 270 km/t i ’Maggots’ sektionen i syvende gear. Kørerne er nødt til at skifte op i et højere gear 18 gange og skifte ned igen 18 gange per omgang, hvilket vil sige 36 gearskift på 5,891 kilometer bane.
(Foto: Audi)
2012 Silverstone vinderne – Marcel Fässler / André Lotterer / Benoît Tréluyer (CH/D/F) – starter løbet i Audi nummer 7 på søndag kl. 12.00 lokal tid. De har vundet Le Mans tre gange og var World Endurance Champions i 2012. Et år senere tog Loïc Duval (F) denne titel sammen med hans daværende holdkammerater Tom Kristensen og Allan McNish. I år, hvor Tom K har stoppet sin karriere som aktiv racerkører, deler Loïc Duval Audi nummer 8 med Lucas di Grassi (BR) og Oliver Jarvis (GB), og i Danmark er vi selvfølgelig spændte på, om de kan gøre Tom K kunsten efter i den hurtige Audi racer.
(Foto: Audi)
AUDI Danmark Læs mere om: Silverstone12/04/15 - Silverstone - FIA WEC - FIA VM |