De afgørende punkter for Vettel i dag, var da han i starten formåede at holde fast i sin 2. plads og blive foran Rosberg, selvom han måtte presse ham ret meget; det var Marcus Ericsson havnede i sandkassen for enden af de asfalterede afkørselsareal i sving 1. Det sendte den nye Safety Car på banen og en masse valgte at bruge den lejlighed til et pitstop. Blandt andet de to Mercedes racere, mens Vettel blev ude. Det betød at Hamilton og Rosberg skulle slås for at komme frem i feltet. For det var ikke kun Vettel der var blevet på bane, der var en flok andre biler, og de skulle nu passeres.

Men det mest afgørende var måske i virkeligheden Mercedes arrogance. Et par gange gik de på radioen og fortalte til Rosberg, der lå på 3. pladsen, at han havde kurs mod at slutte som nr. 2 - han skulle dog lige overhale Vettel på de sidste omgange - underforstået to ting 1) Hamilton ville for længst være kommet forbi Vettel og 2) Mercedes ville, helt automatisk, være hurtigere. Men da det kom til stykket havde de to Mercedes racere bare ikke mere at give af. Vettel var i front og der blev han.

Tættest på var Rosberg, da Vettel kom ud fra sit sidste pitstop. Lige foran - og her taler vi ikke i sekunder, men i centimeter - Rosberg, og formåede at holde halvtyskeren bag sig.

Vettel vandt i sit andet løb for Ferrari
(Foto: Studio Colombo)

Der var også andre former for drama i løbet. Kimi Raikkonen nåede stort set alle placeringer igennem. Efter en dårlig start, blev han i sidste sving på første omgang ramt på baghjulet og måtte køre hele vejen rundt med en punkteret og disintegreret bagdæk. Han blev til dels reddet af SC perioden, som tillod ham at komme tættere på, men faktisk ikke nå helt op til, feltet.

Senere gennem solid kørsel, og god taktik, var han lige oppe at vende på 3. pladsen, men blev sat tilbage af Rosberg, der havde friskere dæk. Efter sådan en dag, må det, trods alt, være tilfredsstillende, at ende på en 4. plads - med indikationer på at det kunne være gået bedre, hvis ikke det var gået galt i Q2 og hvis ikke han var blevet punkteret.

På 5. og 6. pladsen kom Bottas og Massa. De skiftede nemlig plads på sidste omgang. Indtil da havde Massa været den forreste Williams hele løbet igennem. Mens Bottas havde kikset starten, havde Massa holdt på. Men i en flot manøvre lykkedes det finnen at komme forbi den rutinerede brasilianer. Alligevel var det hele måske lidt nedslående for Williams. I Australien blev de også slået af Ferrari og Mercedes, men der kunne de i det mindste tro på, at de havde mulighed for at konkurrere med Ferrari. I dag var de ikke i nærheden af hverken den ene eller den anden bil. Williams er den tredie bedste bil i Formel 1, tydeliggjort i dag.

De sidste fire pointgivende pladser gik til de røde tyre. MEN - det var med den italienske bastard tyr - Toro Rosso, foran den ædle østrigske fuldblodstyr. Max Verstappen blev nr. 7 foran Sainz jr. mens Kvyat (eller Kvadt som kommentatorerne på 3+ tror han hedder) var foran Ricciardo (ikke Riccardo, 3+!). Ydmygelsen af storebror var total. Der skal nok tænkes lidt over tingene i energi-drik koncernen.

For de rigtige røde tyre, var dagen i øvrigt ikke helt udramatisk. Da de skulle passere Nico Hülkenberg kom russeren for tæt på, og endte på tværs af banen. Heldigvis skete der ingenting og alle biler kunne fortsætte.

Længere nede var der også dramaer. Grosjean blev for eksempel jordet af Sergio Perez, da han forsøgte sig med en overhaling. Overhalingen var reel nok, Perez forsvarede sig - lige lidt for længe og pressede franskmanden ud over kanten på banen, så Lotus raceren måtte ud i en lille danseopvisning. Perez blev efterfølgende straffet for sin forseelse.

Underholdningsmæssgt var det udmærket løb. For Formel 2015 var det et fantastisk løb. Efter Melbourne hvor Mercedes i den grad virkede overlegen og man kunne frygte en lang ørkenvandring af sølvfarvede sejre, skulle man kunne spole fjorten dage frem i tiden, for at finde ud af, at Mercedes ikke har skjulte reserver. Det vi så i dag, var hvad de kunne. Det vil være muligt for Ferrari at tage kampen om VM op og slås med de regerende tyske mestre. Hvem der vinder betyder mindre, men slagsmålet på vej mod sejren - det er det, der er sjovt.

Martin Møller-Thomsen