Mercedes i front med Lewis Hamilton på pole og Nico Rosberg toer. Felipe Massa maste sig ind foran de to Ferrarier anført af Sebastian Vettel.
I bunden var det McLaren der skulle lukke ledet. Der vil blive en del ændringer i morgendagens Grand Prix, idet man vel ikke rigtig ved hvad konkurrenterne kan under løb.
En ting er test, noget andet er kvalifikation og løbsbetingelser. Derfor kan der meget vel være ændringer i resultatlisten efter morgendagens Grand Prix. Der er mange spørgsmål der skal besvares. Især er der mange hos McLaren-Honda teamet. Det nytter ikke at remse dem op. Derimod ser det ud til at Mercedes forsætter hvor de slap i sidste sæson. Williams har de samme tendenser, mens Ferrari har taget et stort skridt fremad.
Resten er endnu en pose blandede hvor mange ting vil blive ændret løbende. Sauber har lidt interne tvister om hvem der skal sidde i bilerne. Den ene retssag er afgjort, mens en anden er trukket tilbage, og i stedet skal forhandles. Umiddelbart har Sauber et problem, men mon ikke der findes en løsning?
Sæsonens første alvorlige - og tællende - indikationer kommer i morgen.