Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA F3 European Championship

2 danskere er med i FIA F3 Europe 2015

FIA F3 EU 
07/03/15 

Formel 3 Europamesterskabet har de seneste par år, siden sin genintroduktion i 2012, udviklet sig til igen at have et meget stort deltagerantal.
2015 bliver ingen undtagelse, med indtil nu en rekord på 35 tilmeldte kørere!
Heraf er 2 danskere: Nicolas Beer og Mikkel Jensen.
 


Mikkel Jensen

Mikkel blev, efter sit suveræne Formel ADAC mesterskab og nogle rigtig gode F3 test for Muecke Motorsport, for godt et par måneder siden i flere Danske medier annonceret som nyt medlem af Mercedes Junior teamet og samtidig FIA F3 Euroseries kører hos Muecke Motorsport. Senere opstod der dog nogen tvivl, da der til dato ikke har været en officiel bekræftelse fra Muecke på de danske pressemeddelelser.

Men mon ikke, det kan undskyldes med travlhed hos teamet...

I fredagens netudgave af Autosport.com, hvor det store antal bekræftede deltagere er oplistet, figurerer Mikkel i alle tilfælde som 1 af 5 kørere hos Muecke. Så der bliver trængsel i Teamteltet.


Mikkel Jensens arbejdsplads i 2015

Nicolas Beer er lidt en overraskelse. Men det er dejligt at se, hans bagland ikke har opgivet trods noget modgang for den ambitiøse kører i 2014 sæsonen.

Nicolas kørte en delsæson i det Engelske Formel 4 mesterskab, hvor et mindre engelsk team desværre ikke kunne levere det forventede materiel til en seriøs indsats.


Nicolas-Beer satser med et godt team i 2015
(Foto: Eurointernational)

Så man valgte klogt at trække sig ud inden budgettet var helt spildt i England. Efter et par gode F3 løb for Eurointernational i den tyske ATS serie mod slutningen af 2014 blev Nicolas annonceret som kører for teamet til det tyske F3 Mesterskab i 2015.

Men da dette, som i øvrigt flere andre nationale mesterskaber, nu er lukket ned efter den store succes F3 Europamesterskabet nyder, har man altså valgt Europa i stedet for Tyskland! (stadig ifølge Autosport)

Nicolas får Marvin Kirchhöfer, der kørte GP 3 i 2014, som teamkammerat.


Max Verstappen sprang direkte fra F3 i 2014 til F1 hos Toro Rosso
(Foto: FIA F3 Euro)

Sponsorerne får mange løb og aktiviteter for pengene i serien. Ikke mindre end 33 afdelinger skal køres. De fleste i løbsweekender der er fælles med DTM.

Det hele går løs om 10 dage, når de første tests afvikles på banen i Valencia.

Endnu en stor sæson for Danske ”up and coming drivers” er i vente.

Søren Christensen

Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Nicolas Beer
  •