World Series Karting 03/02/15
|
|
Lucas kørte sit første internationale løb, desværre med en tidtagning som blev ødelagt af den grønne tændingsbox man får udleveret af WSK. Motoren kunne starte men ikke køre, så i sving 3 holdte Lucas stille mens de andre kørte tidtagningen. Der skulle køres 3 indledende heat, så der var mulighed for komme op i gennem feltet. |
Hele lørdagen bød på regn og på de regndæk som vi ikke har fået kørt på før vi kom til italien, skulle tunges holdes lige i munden. Og det blev den bestemt også, for Lucas kørte sig fra en 32. plads op til en 15'er i 1. heat, hvilket er meget flot da vi er blandt verdens bedste gokart kørere.
2. heat ville klart blive en del hårdere, da de foran-kørende ikke venter... Med en start placering som nummer 15, var der en hel del at bevise. Fræs kørte sig op til en super flot 10. plads.
3. Heat bød som sagt på mere regn, så vi var helt klar over at det ikke ville blive "en dag på kontoret ", men derimod, hårdt, hårdt arbejde fra start til mål.
Fræs viste her sit kæmpe potentiale indenfor gokart sporten, da han kører sig helt op til en KANON 5. plads, hvilket giver en samlet start-placering som nummer 8, hvilket bestemt er helt godkendt.
Lucas Sommerlund, med nummer 534, venter på starten i pre-finalen
Søndag skulle der køres Pre-finale og finale.
Pre-finalen bød på masser af super-spændende ræs, dog i midten af feltet. Da Fræs havde en start-placering som nummer 8, er det på den meget svære yderbane, og da de 3 første sving drejer til højre, er det rigtigt nemt at blive "hængt til tørre" på ydersiden.
Fræs kommer ud som 16'er og det er herfra der bliver kørt herre-ræs. Fræs når på kun 8 omgange at køre sig op på en 9. plads, som giver en bedre start-placering, da det er på indersiden.
Finalen startes fra 5. start-række, men men men... Køreren der starter på P7 bremser desværre alt for meget, så næsten hele yderbanen får lov at køre forbi - øv øv. Fræs kommer ud som P17 - 18 stykker, men får hurtigt kørt sig op position 11, og lægger en del pres på 10'eren - og kommer forbi. Position 9 og 8 var indenfor rækkevidde, så jagten blev sat ind. Han kunne ikke med det samme slippe dem han lige var kørt forbi, men P9 og 8 blev nappet i samme sving, så nu var han 8'er. Da P7 skulle overhales, blev det et lidt halvhjertet forsøg, som betød at han måtte ned på en 11. plads, og da det var sidste omgang, var det bare at holde den hjem - og det gjorde han.
Alt i alt en godkendt weekend.
Allerede i næste weekend bliver anden afdeling af Champions Cup kørt her på samme bane, og de officielle træninger starter på fredag.
Teamfraes.dk
Læs mere om: Lucas Sommerlund |