Team Fræs er taget til Champions Cup i syditalien |
World Series Karting 28/01/15
|
|
Team Fræs og Lucas Sommerlund er nået til Syditalien, for at køre det prestigefyldte Champions Cup som en del af WSK (World Series Karting).
Det er 2 løb over 2 weekender på den meget anerkendte bane, La Conca, som har beliggenhed mellem Maglie og Otranto, helt nede i hælen af Italien.
|
|
De første træninger er kørt, og der blev virkelig gået til stålet, og som nyt kører Lucas aka Fræs med regnvejrsdæk i regnvejr, og ikke ligesom i Danmark, hvor vi kører på slicks. Så der er en del nye ting at tage højde for, for den så ambitiøse, ivrige og talentfulde dreng, som kun lige er fyldt 12 år.
Deltagerlisten er endnu ikke offentliggjort sort på hvidt, men der vil uden tvivl være kørere som er blandt verdens bedste, så der er lagt i ovnen til "herre ræs" som Jan Magnussen vil sige det.
Fræs har gjort sig meget bemærket de seneste år i Danmark, og vil bestemt også gøre det i det kommende år. Fræs kører for JS Racing i Danmark, som har mange pokaler og mesterskaber på deres CV. Fræs har været blandt toppen af Dansk Gokart Sport siden hans start i 2011, hvor han kørte for teamet Orso Bianco, som var ledet af den meget respekterede og kendte over hele verden indenfor gokart sporten, som har opfostret flere verdensmestre nemlig Erik Magnussen. Team Fraes er taget afsted til Italien for at kæmpe mod de helt store, der har et budget der er højere pr. år end vores parcelhus har af værdi. Vi gør dette, fordi vi mener, vi kan være med helt fremme for langt mindre penge, idet vi bor i vores lille kassevogn med en lille markise på.
Efter disse 2 afdelinger af Champions Cup, er der en lille pause inden vi tager afsted igen, for at køre Andrea Margutti Trophy, som er i slutningen af marts. Et af de største løb i Italien uden for WSK.
Teamfraes.dk
Læs mere om: Lucas Sommerlund |
|
| |