Audi fejrer sine succesfulde racere – og Tom K |
Sportscar racing 20/12/14
|
|
Mere end 500 gæster var onsdag aften den 17. december til Audi Sport Finale 2014 i Neckarsulm i Tyskland – den for Audi traditionelle afslutning på sæsonen. Aftenen var centreret om 2014-sæsonens succeser inden for både Le Mans, DTM og GT racing men især også om Tom Kristensens nylige farvel som aktiv racerkører. |
|
"Vi vandt årets vigtigste løb - Le Mans 24 timer," sagde Rupert Stadler, Chairman of Audi’s Board of Management. "Magien i Le Mans og langdistanceløb er ubrudt. Hele teamet kan være stolte af at have opnået endnu en sejr for Audi på Le Mans – den 13. sejr ud af de 16 Le Mans løb, vi har deltaget i. Der er ingen anden bilproducent, der kan vise sådan en track record i verdens vigtigste langdistanceløb. "
(Foto: Audi)
De største triumfer for Audi i motorsportssæsonen 2014 blev opnået i de tre prestigefyldte 24-timers løb på Le Mans (Frankrig), på Nürburgring (Tyskland) og på Spa-Francorchamps (Belgien) med Audi R18 e-tron quattro og Audi R8 LMS ultra i løbet af blot 42 dage. Derudover sikrede Audi sig med RS 5 DTM konstruktørernes titel for første gang siden 2004, plus anden og tredjepladsen i kørernes klassificering.
(Foto: Audi)
Aftenen kulminerede i et meget følelsesladet farvel til Le Mans-legenden Tom Kristensen, som netop for et par uger siden annoncerede sit farvel til sin aktive karriere som racerkører. I sine lykønskninger kaldte Dr. Wolfgang Ullrich, chef for Audi Motorsport, Tom Kristensen for "en af de største racerkørere gennem tiderne, der ikke kun vil blive savnet af Audi." Og på vegne af Audi Sport forærede han samtidig Tom Kristensen en Audi R18 e-tron quattro racer, der er den model, som han kørte Le Mans og VM i langdistanceløb i.
AUDI Danmark Læs mere om: Tom Kristensen |
|
| |