Teamet har haft stor succes i år med udlejning af Legend Cars, og ingen har været utilfredse med at være en del af det sort/grønne ´hold` i det store telt på siden af traileren teamet råder over.
Kørerne som har valgt at køre hos os i år er nogle fantastisk rare mennesker – fortæller teamejer Lars Ebbesen. De har alle en fortid indenfor motorsport og kørsel på 4 hjul.
Igen i 2015 er det QUICKPOT der er hovedsponsor i teamet såvel på Legend – som i Road Racing delen, hvilket vi er meget glade for og stolte af.
Kim Aamodt
Kim Aamodt - Kører med nummer 9.
Kim Aamodt er 30 år og kommer fra Dragør ved København.
Uddannet revisor men med mange jern i ilden. Ejendomsinvestor, medejer af Restaurant Kastrup Fortet, medejer af STATE Energy, samt økonomidirektør i Apair Footwear koncernen.
Erfaring fra Motorsport:
Kim startede med licens i 2011. – Derefter med 2 stk. Legend løb.
2012. Flere enkelte Legend løb.
2013. Flere løb i Legend, samt hele serien i DEC, med flere podieplaceringer i klasse 4, samt samlet 2. plads i mesterskabet klasse 4.
2014. DEC – Enkelte løb, flere Legend løb ved Racing Team Næsbjerg Gulve, samt et enkelt løb i den svenske ER Cup.
Brian Nielsen
Brian Nielsen – Kørernummer endnu ukendt.
Brian er 45 år og kommer fra Aars – arbejder til dagligt som selvstændig mekaniker.
Erfaring fra motorsport:
Startede som motorsportsmekaniker i 1994 hos Jens Andersen (Farsø) i Nosscar klassen i en Ford Escort Coswoth
Egen motorsportskarriere starter med folkeræs i 3 år hvor bedste resultat var en 2. plads derefter i Rallycross Gr-n 1600 i 3 år hvor bedste resultat var en 3. plads i DM. - Offroad løs underlag hvor bilerne var med forhjulstræk uden spær.
Nu vil Brian så prøve en lidt mere jævn bane, samtidig med hvor bilen trækker i den anden ende, og med 100 % spær, Så det bliver nok noget anderledes kørsel mener Brian Nielsen.
Peter Lindgaard
Peter Lindgaard - kører med nummer 11.
Peter Lindgaard 41 år. Arbejder til dagligt som selvstændig mekaniker i sit firma Autogården Farsø.
Erfaring fra motorsport:
2005. Startede med folkeræs.
2006. 2. plads i folkeræs.
2007. Købte en Suzuki Swift til Rallycross og blev 3ér til DM i 0-1600 Gr.N.
2008. Købte en Opel Kadett, blev 2´er til DM i Super 2000.
2009. Efter en del uheld endte sæsonen her med en 5. plads Super 2000.
2010. Hentede en fabriksbygget Corsai Irland, - blev derefter Danmarksmester i Super 1600. Peter kørte samme år 2 EM løb med gode placeringer.
2011. Efter lidt tumult i et løb i Løvel ryger Peter i autoværnet og smadrede fronten – det gav desværre en del besvær resten af sæsonen og han endte som samlet 6´er.
2012. Peter bliver udtaget som coach til DASU´s talentudvikling.
2013. Kørt fuld DM – Peter Danmarksmester for 2. gang i Super 1600.
2014. Planlægger at prøve kræfter med Europa i en nyere serie der hedder European Rallycross Challenge. Derudover kører han også nogle DM afdelinger. Peter endte i 2014 på en delt 3. Plads i NEZ Cuppen – han lagde ellers i spidsen efter 2 løb, men måtte udgå til EM/VM i Sverige med motordefekt – hvor han grundet dette måtte stille sig tilfreds med en samlet 13. plads.
2014. Peter kørte med i finaleløbet hos Racing Team Næsbjerg Gulve – men han mener godt han kan gøre det bedre ved 2015 – finaleløbet..
Trine Bohnensach
Trine Bohnensach – Kører med nummer 277.
Trine er 26 år - Trine er uddannet DesignTeknolog på Teko i Herning, - Bor til daglig i det vestjyske med begge fødder plantet solidt i den jyske muld.
Erfaring fra motorsport:
2014. Tager Licens – og kører for første gang et motorløb i Legend klassen.
Trine er den første kvinde der nogensinde har taget point i Legend klassen hvor der kom mere og mere fart i bilen, især til finaleløbet var Trine rigtig godt kørende men måtte for første gang i sæsonen se sig ”slået” af sandet i `BIG MAC´en på Padborg Park.
Trine kører med i samtlige løb på Padborg Park i 2015 i Legend Klassen – Om der skal prøves kræfter med andre løb / klasser i 2015 vides endnu ikke.
Trine er i øvrigt også med til at give børn og forældre fra Motorsport For Life gode oplevelser når de kommer på besøg på racerbanerne i 2015.
Lars Ebbesen
Lars Ebbesen – kører med nummer 177.
Lars Ebbesen er 36 år – Driver til dagligt gulvfirmaet Næsbjerg Gulve.
Erfaring fra motorsport:
Lars har kørt en del Motocross tidligere med flere podieplaceringer, derefter blev det til Road Racing hvor der også var flere podieplaceringer.
Legend klassen prøvede Lars første gang kræfter med til sidste løb på Ring Djursland i 2012, som gik super fint – indtil han på sidste omgang endte på siden ude i sandet efter et træls sammenstød i svinget på den korte langside oppe af ´hullet.`
Lars kørte hele sæson 2013 også, og sæson 2014 hvor han endte på en samlet 11. plads med kun 10 point op til den ønskede top 10. 2014 bød dog på den første podieplacering som var en 3. plads til åbningsløbet på Padborg Park.
Lars kører hele Legend sæson 2015.
Om der skal prøves kræfter med andre løb / klasser i 2015 vides endnu ikke.
Lars er også med til at give børn og forældre fra Motorsport For Life gode oplevelser når de kommer på besøg på racerbanerne i 2015.
Teamet ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår, tak for alle besøg i teltet i sæson 2014.
Også en stor tak til alle de der har været med på vores motorsportsevents vi har afholdt på Padborg Park, vi glæder os til at se mange af jer samt nye kunder i 2015 til en uforglemmelig dag med fuld fart og action.
En STOR tak skal lyde til alle vore sponsorer – uden jer kunne dette ikke lade sig gøre, vi glæder os til igen at repræsentere jer igen i 2015, siger Lars Ebbesen.
TAK til Anders, Svend, Ronni, Dennis, Ove, Jørgen, Hanne – for intet mindre end uvurderlig hjælp – Alle er glade for at I igen i 2015 er at finde på holdet.
Racing Team Næsbjerg Gulve
Læs mere om: Racing Team Næsbjerg Gulve |