Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Int. Touringcar

Thomas Raldorf blev Thailandsk Mester 2014

Int. Touringcar 
04/12/14 

I starten af 2014 blev alle sejl sat ind for at få den bedste pakke klar til kampen om det Thailandske Touring Car Mesterskab, efter at det i 2013 kun blev til en andenplads for den danske kører i Thailand, Thomas Raldorf.
 

“Vi mente selv at vi havde den helt rigtige løsning, da vi med support fra vores sponsorer: CEA Project Logistics, Yokohama, Lenso, Liqui Moly og PFC Brakes, havde fået bygget en ny motor, fået opgraderet vores bremser og undervogn og fået en helt nye gearkasse til bilen”.

“Det skulle dog vise sig at den ikke lige helt var der, og det betød at vi ikke var med helt fremme i de fire første lob hvor vi sluttede som 3, 4, 5, 3”.

“Midt på året lå vi så vandret for at finde det sidste vi kunne i bilen, og det hjalp da også til løb 5 og 6 hvor vi sluttede som 2 og 2, men det var ikke helt nok, da der stadig manglede en smule op til nummer 1”.

“Inden de 2 sidste løb blev der testet meget og arbejdet meget med vores setup på bilen, på den bane vi skulle køre på - den nye FIA Grade 1 godkendte bane, “Buriram International Circuit””.

“I tidtagningen stod det klart at vi var hvor vi skulle være, da vi satte en tid som kun var 0,003 fra pole position”.

“Vi vidste at det ikke ville være nok at vinde begge løb, da køreren som førte mesterskabet havde for stort et pointforspring, så der skulle også en del held med i vores favør, for at kunne hente det 9. Thailandske Mesterskab hjem”.

Thomas havde en kanon start og tog føringen af løbet i første sving, men fik det ikke let, da han skiftede position 3 gange på første omgang, før han kunne trække fra og køre sit eget løb hjem i mål som vinder. Heldet skulle dog vise sig at være med Thomas, da køreren som førte mesterskabet ikke kunne fuldføre løbet.

Da startplaceringen til andet løb er efter hurtigste tid kørt i først løb, var det igen til Thomas’ fordel, da han havde sat hurtigste omgangstid i løb 1, og hans konkurrent om mesterskabet gik ud på anden omgang og derfor kun havde fået sat 12. hurtigste tid.

Thomas tog igen starten, men denne gang var det ved at gå galt da en kører forbremsede sig for enden af langsiden, og for at ikke blive ramt måtte Thomas en større tur af bane og kom tilbage som nummer 2, bare for at blive kørt af banen igen 2 sving senere, og nu ligge nede som nummer 5 og hvad værre var, så var hans konkurrent om mesterskabet nu oppe på en 4. plads, lige foran Thomas.

Thomas fik kørt sig tilbage til en andenplads, og jagtede sin rival som nu førte løbet, men igen forbremsede 2 kørere sig, i noget der lignede et totalt vanvitigt forsøg på en overhaling og Thomas måtte igen undvige og en tur af banen og sluttede løbet som nummer 4.

Der var nogle meget lange ansigter i pitten, da Thomas kom ind efter løbet, men det ændrede sig hurtigt da de fik regnet alle point sammen en ekstra gang. De ikke havde fået regnet de 2 point med, som Thomas fik for sin anden plads i tidtagningen.

Det stod nu klar at Thomas vandt sit 9. Thailandske Mesterskab med 1 point, takket være at teamet havde haft en bedre anden halvdel af året, samt en hel del held med i deres baggage.


Læs mere om:
  • Thomas Raldorf
  •