Efter succesfyldt sæson i GT Asia serien, har den danske kører Thomas Fjordbach været en tur på den spanske bane, Motorland Aragon, for at deltage i det mest prestigefyldte spanske løb: Alcaninz 500 km. Her deltog han sammen med Jesper Sørensen som ellers normalt kører i den danske DTC serie. De to kørte for PUJULARacing i en af teamets SEAT Léon Cup racere fra SEAT Sport.
(Foto: Abel Riera)
Thomas Fjordbach var særdeles glad for at være tilbage i bilen igen og sagde blandt andet følgende inden weekenden for alvor startede:
"Jeg er særdeles glad for igen at kunne køre i denne enestående racer. Léon Cup raceren er en rigtig racerbil som giver køreren rum til at kunne præstere næsten over evne, så det bliver helt sikkert en god race weekend."
Lørdag formiddag skulle kvalifikationen køres. Det skulle foregå under ret fugtige forhold, så de to kørere besluttede at vente til den sidste del af kvalifikationen med at sætte tiden, hvor man forventede at banen ville være kørt tilstrækkelig tør. Det lykkedes sådan set også idet man kvalificerede sig som nummer 4 i klassen.
Det var vådt og næsten umuligt at se noget til tider (Foto: Abel Riera)
Senere lørdag skulle løbet afvikles hvilket kom til at ske under regnfyldte forhold og dermed også med dårlig sigtbarhed. Ikke nok med det, det viste sig også at der en del spots rundt omkring på banen, hvor der var stor risiko for aquaplanning, hvilket ikke gjorde eftermiddagen mindre spændende.
De to kørere lagde den strategi at man ville følge race pace og så søge at overhale på de mulige steder der var på banen under de vanskelige forhold. Desuden skulle man ellers holde sig ude af problemer, og følge de andre konkurrenter i klassen.
Taktikken lykkedes, dog ikke 100 % (Foto: Abel Riera)
Det var mørkt i den sidste del af løbet, så alle må have fundet lyset frem til de sidste kilometer af løbet. Det gav dog ikke placeringsændringer for de to danskere i Léon Cup raceren som sluttede på P8 og P7 i Michelin Endurance Series Trophy.
"Det var et udfordrende race i dele af løbet. Mange biler på den våde bane gjorde det stort set umuligt at se noget, ligesom der også var problemer med vejgrebet i perioder. Vi måtte kæmpe hårdt på banen mod konkurrenterne for at være med, og endelig lykkedes det at slutte i top 10 i D3 klassen. Det var en god test og godt at være tilbage i Léon Cup raceren. Nu er sæsonen slut og nu starter tiden med planlægning for 2015 sæsonen, som ser ud til at endnu mere spændende."
Læs mere om: Motorland Aragón |